tirsdag den 2. august 2016

Læs den!


Når solen holder siesta.
Og det har den gjort af og til i mine noget delte ferieperioder.

Så har jeg fundet glæden ved igen at have mulighed for at fordybe mig i en bog.

Jeg har læst   Ready Player One - faktisk i Science Fiction genren. Overtog den efter min 16 - årige søn.  Den er sindssyg spændende.


Tidsmæssigt foregår handlingen i 2045 og verden falder langsomt fra hinanden omkring teenagedrengen Wades øjne. Al olie er opbrugt. Folk er flyttet til byerne, i gigantiske trailerparks. 

Wade flygter fra virkeligheden ved at deltage i det globale onlinespil OASIS, der er et virtuelt drømmeland, hvor alt virker muligt og intet er som det ser ud til.

James Halliday, der skabte spillet OASIS, har valgt at skjule en række svære gåder og udfordringer, der alle har noget at gøre med 1980'erne. Den der løser gåderne først arver hans gigantiske formue - og kontrollen over OASIS.

Wade kæmper med at knække gåderne, men en dag efter mange års søgen, lykkes det ham at løse den første! Og så er spillet i gang. 

For mig var det især alle de mange hints til film mm fra 1980 érne, som gav historien lidt mere kolorit. 






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...