torsdag den 11. februar 2016

Noget om kun at have 26 weekender om året









Hver fredag er der på diverse sociale medier tusinde hashtags om at weekenden endelig er i hus. Jeg har ikke 52 weekender om året, som de fleste andre. Men 26.  For den anden halvdel arbejder jeg. Og det er fredag, lørdag, søndag.  Enten aften, nat eller dag.  De weekender hvor jeg arbejder aften kan vi godt nå at lave en aktivitet sammen om formiddagen. Men der er også rigtig mange sociale ting jeg må sige nej til.  Dette er blevet en meget stor ubalance efterhånden. Så utilfredsstillende både for mig og dem jeg skal give et svar på en invitation.  "Jeg ved ikke om vi kan komme, jeg skal formentlig arbejde"
I år er der endda blevet skruet en del på mulighederne for ferie og fri.
På min (offentlige) arbejdsplads  er der meldt ud at der ikke kan gives ferie i arbejdsweekends fremover. Muligheden er at bytte sig frem. Hvilket I sig selv er en kæmpe udfordring.  At få byttet 3 vagter. Som oftest giver at jeg kan se mig selv med vagter en 3 - 4 weekends i træk, for at have muligheden for at deltage i en enkelt fødselsdag.
Helligdage er heller ikke noget jeg kender på forhånd og ikke fordelt så man på forhånd kender sit rul over et år, da helligdage jo også falder i mine arbejdsweekends.
Julen var en slags arbejdslejr for mig - så prøv at forestille jer at presse dette ind i en for andre helt almindelig arbejdsuge. Vinterferie har jeg ej heller mulighed for - men for at mine børn skal opleve at have fri, har jeg aftenvagter.
Hånden på hjertet ville det dog være tiltrængt med et pusterum, der gav plads til mere en 1 dags aktiviteter, ift også at kunne koble fra.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...