lørdag den 27. februar 2016

Små glimt af ro



Jeg har sagt det før og gør det gerne igen. Duften af nybagt brød er fantastisk. Ligesom duften af the eller nybrygget kaffe som breder sig i køkkenet og stuerne. Ligesom stunden med kaffekoppen i hånden kan være lig med en lille rolig stund.  

Hvor man pt for Svendborgs bedste kaffe - Zozocial



fredag den 19. februar 2016

At ønske hudproblemer hen hvor peberet gror


Ansigtet er enormt vigtigt for os. Vore visitkort, helt uden at vi behøves at sige et ord.
Midt i 30 ´erne fik jeg problemer med rødmen. Har aldrig haft det sådan før.  Kan ikke kigge på et glas rødvin uden at hele ansigtet svulmer. Bliver jeg stresset eksplodere rødmen nærmest. Helt uden for min kontrol og det er enormt hæmmende, da det visuelt jo kan ligne at jeg fx har svært ved at sige noget i større forsamlinger.
Det viste sig at have et navn : Rosacea.

Er siden blevet klogere på hvad jeg kan gøre for at mindske udslet. Håber dog stadig det en dag forsvinder. Som i bliver borte.
Undgå rødvin og stærk krydret mad.
Undgå kaffe  ( Der er jeg altså ikke helt - men har heldigvis altid været glad for te. Chai te er desværre også et no go)
Undgå for meget sol i ansigtet - den er svær. Kan godt lide at være ude når solen skinner og ansigtet er altid frit, uanset årstid.


Hudplejeprodukter.  Og her er det altså ikke overdreven brug af parfumerede cremer gennem mit liv, der er årsagen til problemet. Tværtimod. Jeg har næsten aldrig brugt make up.  Mest mascara og eyeliner, lip gloss og i den dur.


Det ser ud til at jeg har fundet en åbning og nogle gode venner : )
Denne moisturizer fra La Roche- Posay er blevet en god, god ven.
Ligesom mineral foundation fa Tromborg kan være med til at holde mig anti rød gennem en aften.


Jeg har prøvet andre mærker men ikke helt fundet noget der hjalp. Er ret glad for hudprodukterne fra Rudolph Care men de er bedst til min krop. Af uvisse årsager bliver det rødlige udslæt værre, når jeg bruger Facial Mist.
Jeg har også fået meget skrappe cremer på recept fra lægen - men dem har jeg helt lagt på hylden, da hver påførelse medførte smerte og svie.
Selvom det er grænseoverskridende vil jeg dele et klassisk før og efter foto.

Før / Efter




torsdag den 11. februar 2016

Noget om kun at have 26 weekender om året









Hver fredag er der på diverse sociale medier tusinde hashtags om at weekenden endelig er i hus. Jeg har ikke 52 weekender om året, som de fleste andre. Men 26.  For den anden halvdel arbejder jeg. Og det er fredag, lørdag, søndag.  Enten aften, nat eller dag.  De weekender hvor jeg arbejder aften kan vi godt nå at lave en aktivitet sammen om formiddagen. Men der er også rigtig mange sociale ting jeg må sige nej til.  Dette er blevet en meget stor ubalance efterhånden. Så utilfredsstillende både for mig og dem jeg skal give et svar på en invitation.  "Jeg ved ikke om vi kan komme, jeg skal formentlig arbejde"
I år er der endda blevet skruet en del på mulighederne for ferie og fri.
På min (offentlige) arbejdsplads  er der meldt ud at der ikke kan gives ferie i arbejdsweekends fremover. Muligheden er at bytte sig frem. Hvilket I sig selv er en kæmpe udfordring.  At få byttet 3 vagter. Som oftest giver at jeg kan se mig selv med vagter en 3 - 4 weekends i træk, for at have muligheden for at deltage i en enkelt fødselsdag.
Helligdage er heller ikke noget jeg kender på forhånd og ikke fordelt så man på forhånd kender sit rul over et år, da helligdage jo også falder i mine arbejdsweekends.
Julen var en slags arbejdslejr for mig - så prøv at forestille jer at presse dette ind i en for andre helt almindelig arbejdsuge. Vinterferie har jeg ej heller mulighed for - men for at mine børn skal opleve at have fri, har jeg aftenvagter.
Hånden på hjertet ville det dog være tiltrængt med et pusterum, der gav plads til mere en 1 dags aktiviteter, ift også at kunne koble fra.


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...