fredag den 22. januar 2016

Januar - ny begyndelse eller ulvemåned



Januar har budt på både de smukkeste solnedgange og frost i mængder, så alle kan lave islygter. Man kan vågne til hvide veje - som dog ofte er erstattet af sjap inden dagen igen er omme,
Egentlig synes jeg der er mange smukke ting i vintertiden - måske afhænger det af hvad øjet ser.
Jeg faldt over en artikel i politiken fra 2012. Som handler om hvor Januar kom fra
Den er skrevet af Anita Bay Bundegaard. Jeg synes også I skal blive klogere på Januar.

Hvem fandt dog på januar? Det gjorde romerne. Januar er opkaldt efter Janus eller Ianuarius, som ifølge den romerske mytologi var guden for al begyndelse. Så vidt vides har der ikke altid været en januar og februar måned, det skulle efter sigende først være noget, samme romere fandt på omkring år 700 f.Kr.
Før den tid havde kalenderen kun ti måneder. Vinteren havde man ladet være månedsløs, så året begyndte 1. marts. Vinteren var meget passende bare én lang ubestemmelig køre, livløs og ubehagelig.

Sakserne fandt et mere rammende udtryk for den januar, vi trækkes med i de nordlige egne. Men de levede jo også tættere på os end romerne.

Januar er det kritiske punkt, hvor man skal begynde på noget nyt, og som bekendt er al begyndelse svær. En god taktik kan være at snyde muren af mørke ved at fæstne blikket på et punkt meget længere borte end budgettet, og hvor mange dage der er til fastelavn og anemonerne og forårets lyse trappetrin ind i sommeren og livet. De kaldte januar for ulvemåneden – altså en pendant til ulvetimen, som vi i dag kender som tiden inden aftensmaden, hvor børnene er sultne, umulige og besværlige, men som ifølge folketroen er den time før daggry, hvor mennesker er særligt udsatte for mareridt og kriser.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...