fredag den 22. januar 2016

Januar - ny begyndelse eller ulvemåned



Januar har budt på både de smukkeste solnedgange og frost i mængder, så alle kan lave islygter. Man kan vågne til hvide veje - som dog ofte er erstattet af sjap inden dagen igen er omme,
Egentlig synes jeg der er mange smukke ting i vintertiden - måske afhænger det af hvad øjet ser.
Jeg faldt over en artikel i politiken fra 2012. Som handler om hvor Januar kom fra
Den er skrevet af Anita Bay Bundegaard. Jeg synes også I skal blive klogere på Januar.

Hvem fandt dog på januar? Det gjorde romerne. Januar er opkaldt efter Janus eller Ianuarius, som ifølge den romerske mytologi var guden for al begyndelse. Så vidt vides har der ikke altid været en januar og februar måned, det skulle efter sigende først være noget, samme romere fandt på omkring år 700 f.Kr.
Før den tid havde kalenderen kun ti måneder. Vinteren havde man ladet være månedsløs, så året begyndte 1. marts. Vinteren var meget passende bare én lang ubestemmelig køre, livløs og ubehagelig.

Sakserne fandt et mere rammende udtryk for den januar, vi trækkes med i de nordlige egne. Men de levede jo også tættere på os end romerne.

Januar er det kritiske punkt, hvor man skal begynde på noget nyt, og som bekendt er al begyndelse svær. En god taktik kan være at snyde muren af mørke ved at fæstne blikket på et punkt meget længere borte end budgettet, og hvor mange dage der er til fastelavn og anemonerne og forårets lyse trappetrin ind i sommeren og livet. De kaldte januar for ulvemåneden – altså en pendant til ulvetimen, som vi i dag kender som tiden inden aftensmaden, hvor børnene er sultne, umulige og besværlige, men som ifølge folketroen er den time før daggry, hvor mennesker er særligt udsatte for mareridt og kriser.



mandag den 18. januar 2016

A nice cup of tea




Jeg er fortsat mere og mere på teholdet. God te, som dufter af alt fra jasmin, kamille og lavendel til noter af fennikel, lakridsrod og kardemomme.
Ikke at jeg har forladt kaffelandsholdet  - det gør jeg ikke.
Jeg har gjort et genbrugskup til at holde teen varm under. Men sikke forskelligt den kan tage sig ud ,  alt efter hvordan lyset falder : )


onsdag den 13. januar 2016

Minimalisme i hverdagen


Flere og flere steder er zen i hverdagen omdrejningspunkt. På mage blogge dukker dette også op som den gyldne tråd. Jeg har ikke opfundet noget af det - men kan genkende at det giver ro, at komme hjem efter en hektisk dag at rydde op. Ved fra mit arbejde at spillet tetris (det med firkanterne) kan afhjælpe traumer efter voldsomme oplevelser. Hjernen falder simpelt hen til ro, ved at ordne og sortere.

Jeg følger med hist og her

smilerynker. dk
practisingsimplicity
readingmytealeaves


lørdag den 2. januar 2016

Årets første gåtur



Har været ude at gå  på årets første dag.
I tåget dis med havblik hvor øjet rakte, hvor man hurtigt fik kolde fødder, trods varme, vinterforede støvler.
Vil ikke dvæle for meget ved det men personligt synes jeg 2015 har været lidt af en bitch. Især på arbejdsfronten. 7 afslag. Puha. Vi behøves  virkelig ikke gentage vores ophold i hinandens selskab. Så et godt brugt og slidt år er nu lagt på hylden. Forhåbentlig sammen med den belastningsreaktion der er fulgt i kølvandet. Ganske angstprovokerende for mit ellers så stædige, nysgerrige, robuste og ellers modige væsen.
Så der er virkelig plads til forbedringer.  Jeg trænger virkelig til et nyt år med lidt mere plus på anerkendelseskontoen. De gode hjertestunder er stadig varmt velkommen.
Så hvor andre gør status over om deres egne personlige mål er noget - er der ikke rigtig noget at markere her. Til gengæld er det gået stærkt fremad for de mennesker i mit liv som jeg støttet, trøstet, opmuntret, danset ved siden af og drukket vin og kaffe med.

Hvis I er med endnu, vil jeg sige tak fordi i kigger forbi herinde <3




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...