søndag den 30. august 2015

Naturrum


  




Der findes heldigvis mange skønne steder, som er åbne for offentligheden. Egebjerg Mølle ligger ikke langt fra os. På flere etager på vej op, er der tænkt innovativt. Og i glaskuplen på toppen er der  360 graders udsyn til både Skarø, Drejø og Ærø.
Man kan låne en rygsæk og fylde den med forstørrelsesglas, vindmålere og reb, for derefter at gå på opdagelse på øhavsstien, i naturen omkring Møllen.  Og nyde kaffe på Kaffepletten.
Vi har aftalt at tage på et vinterbesøg derude.

mandag den 24. august 2015




Vi er midt i en billedtid, på alle medier. Selv holder jeg af, at fotos er nogle jeg kan sætte i et album og kigge i af og til. Jeg kan godt lide fotoalbum.
I dem jeg har på hylden findes en del af mine børn. De er knapt så synlige her. De er blevet ældre og har en meget fin grænse for, hvordan jeg må bruge billeder af dem.
Af samme grund lægger poster jeg aldrig ting, hvor de vil kunne føle sig udstillet.  IG er nok det sted, der findes flest billeder af dem. Især af Eva. Men det, at høre med ord fra de ældste, som selv er på IG, snapchat, facebook mm hvor deres grænser går, sætter alligevel refleksioner i gang.  For selvfølgelig er det ikke altid det, hvis jeg overskrider deres grænse og blufærdighedskriterie. Der er stor forskel på at blive udstillet med kærlige mobberier herhjemme og til hvis det blev offentliggjort.
Så er der jo intet frirum tilbage, at fjolle ubemærket i.
Min ældste er lige blevet 15 år. Og det er altså vildt! Mere vildt en skolestart. Det slog mig ved en 1 års fødseldag vi var til i sommers, hvordan jeg er trådt ud af boblen. Forstået på den måde, at der var en del med til små børn ( hvor jeg var for 15 år siden)  de var alle meget optaget, af begyndersko, flyverdragter, det rigtige mad til barnet mm. Det var som at sidde ved siden af en usynlig osteklokke, for det er godt nok lidt andre ting der foregår herhenne i morlivet. Kunsten er ikke at spoile det. At lade dem være lige, der hvor de er og skal være som forældre. Vi andre ved ikke noget om det, det er jo lang tid siden. For ingen gider rigtig høre, at det nok ikke så meget er den dyreste sko, der gør udfaldet. De børn lærer at gå, og mange tager skoene af. Og smider huer og handsker væk - selv de dyre. Ingen børn tager skade af, at bruge billige vanter.




onsdag den 5. august 2015

Et glimt af sommerdrys




Hvor vi har været til fødselsdag et sted med en blæret udsigt, har kunnet smide overtøjet og tage solcremen i brug.
De sidste par dage, har jeg fuldt Eva afsted til nye omgivelser. I SFO og næste uge er skolestart.
Jeg høster fordelene af, at det ikke er første barn jeg sender i skole. Men sidste.
For første gang jeg for 8 år siden fulgte Jeppe afsted, var det ligeså  meget jeg, der havde sommerfugle i maven og synes det var vildt. Det mest vilde nu, er at børnehave ikke længere er et sted jeg skal have min gang. Har rigtig godt kunne lide den umiddelbare glæde og nysgerrighed, der kunne opleves blandt børnene dagligt, når man hentede og bragte.
Nu synes jeg det er skønt at der skal tages hul på skolelivet for hende. Hun er klar og det med forventningerne klarer hun  helt selv. Og vi er her til at gribe hende, når hverdagen rammer og det går op for hende, at det måske tager lidt mere end 14 dage at bryde læsekoden.



lørdag den 1. august 2015

Noget om alder og entrébilletter.



Svinger alle andre end jeg blot kortet lystigt i ferien og når der skal besøges attraktioner?
Det kan hurtigt løbe op, hvis vi skal hele familien afsted. Vil blot lige nævne på forhånd at min indlæg er udsprunget af undren og overvejelser om økonomi i en ferie. For hvor konservativt det kan lyde, vil jeg ikke sprænge feriebudgettet ud over alle rammer.  

I de fleste forlystelsesparker er der særlige priser for børn til og med 12 år.  Børnebilletter, som nogle gange kan fåes gratis, så man slipper med voksen entré.  Har været i Legoland på den måde og det virker skønt, da det føles som om man får noget foræret når man kan træde ind i parken på budget.
At føle man har sparet  3 x 299 kr. er en god ting.

Eksempler

Tivoli

PRISER

Entré og turpas
ENTRÉBILLET99 DKK
TURPAS209 DKK









Børn til og med 8 år har gratis entré til parken.

Givskud Zoo
Entré 
Ved indgangen  DKK
  
Voksen (fra 12 år)
 190

Barn (3-11 år)
100

Småbørn (0-2 år)
 Gratis

Bil
 Gratis



Legoland
1-dagsbillet




Voksen
(13 - 64 år)
Kr. 329




Barn
(3 - 12 år)
Kr. 299

Egeskov Slot

Voksen All incl (Park, slot og udstillinger)  210 
Barn 4 - 12 år                                                130

Mange steder har også såkaldte familiebilletter til 2 voksne og 2- 3 børn. Der eksistere desværre ikke familiemodellen 4 voksne  og 1 barn i billetgenren.  
Nogle hoteller som fx. Scandic tilbyder, at man kan have 2 børn under 12 år gratis med.

Rits rats til nu, hvor de ældste børn i min husstand er 13  og 15. Herefter er det voksenpriser!
Vil gerne hilse og sige at lysten til at besøge Legoland stadig eksisterer. For selvom de bliver ældre, er lysten til at deltage i aktiviteter sammen stadig intakt. 
Men økonomien bliver en noget anden.  For det er hurtigt minimum 900 kr der skal gives i entré gebyr.  Derfor er kunsten at finde noget, der taler til alle mellem 6 og 40 blevet større. 

Er personligt glad for at mange offentlige steder heriblandt Den Gamle By har gratis entré for alle under 18 år. Det gælder også de fleste kunstmuseer, så håber inderligt at interessen kan flyttes til, at oplevelser kan være flere ting. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...