lørdag den 27. juni 2015

Afslutninger betyder at nye ting venter







Fredag kom jeg forbi en skole, hvor vinduerne stod åbne og derindefra lød sangen "Ferie, ferie, ferie, slap nu af du har fri....." En sang vi også sang på min skole. Dengang startede sommerferien før Sankt Hans, hvor denne aften nu ligger på en almindelig hverdgasaften (oftest) og langt de fleste bål, tændes meget sent når man skal have flere op og klar til hverdag, dagen aften.

Uge 26 har været fyldt til randen af afslutninger, afskeder og på gensyn.  Der har foregået en hel del ved siden af den ellers normale hverdag. Og bål i eventyrlige omgivelser.
Mandag stod jeg klar uden for et lokale, på en stille gang, på Viborg Katedralskole. I  hånden havde jeg en studenterhue til min yngste lillebror.   Der er ca. 20 års forskel på os. Han var der den dag jeg selv kom ud.  Og stemningen smitter, når man sidder der blandt smukke, nyudklækkede studenter, asti og jordbær. Kram og glæde. Følelsen af, at huske hvordan hele livet lige dér, i de måneder efter ligger åben for én.
Børnehavelivet er afsluttet med cirkusfest og morgensamlings brunch. Eva som starter i skole til august har sidste dag lige om lidt. Maja skal når hun starter i 7. klasse gøre dette i nye omgivelser.
Her hvor vi bor, kan man de fleste steder kun gå til 6. klasse, hvor de sidste år foregår på en skole, der kun huser 7. - 9. årgang.  Jeppe går der, så kender denne gang lidt til det hele.
For de mange skift betyder altså også som forældre, at der kommer nye navne og ansigter til.
Den fælles historie med de børn der har fulgt med hidtil ryger lidt i baggrunden.
Der er stor forskel på kendskabet til sit barns dagligdag i 0. klasse kontra 8. klasse.

Min egen ferie begynder om små 14. dage. I år efterfulgt af noget gemt forældreorlov, for at få flere ender til at gå op. Lige nu, hvor jeg trænger mest, virker det nærmest eksotisk at der ligger flere uger foran mig med tid til ro og langsomme åndedrag.
I skrivende stund er vi netop kommet hjem efter studenterfest. Dagen idag skal byde på et besøg på Kulinarisk Sydfyn. 




1 kommentar:

  1. Hi, Really great effort. Everyone must read this article. Thanks for sharing.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...