mandag den 27. oktober 2014

Skab gode minder









Gode minder kan også være hverdags minder, fra dage derhjemme, hvor én kunne gå i dansetøj det meste af dagen. Imens én andens barndoms bedste minder netop er blevet pakket i kasser. Der ligger så mange timers leg og minder i de kasser. Og vupti blev det interessant for hende i dansekjolen. Både dansekjole og lego har udløst meget glæde, mange kys og kram fra mine børn. Lave en bakke med lækre snacks, invitere storesøster og hendes veninde til at smage på herlighederne. En veninde som hun ikke havde set i 1 uge og gensynsglæden var til at høre. Et venskab som de sikkert vil kigge tilbage på med en god følelse i maven. En dag hvor der blev tid til at se en film sammen. Vi er faktisk rigtig gode til at spise aftensmad sammen uden afbrydelser - men vi ser sjældent de samme ting i tv. Især ikke efter vi har fået netflix og hver især har nogle favoritter/serier.  Ja gode minder kan komme i mange afskygninger og have helt forskellig betydning fra person til person. 


Ribena vil gerne sætte fokus på minderne, og skabe rammerne for at I kan skabe dem sammen som familie. Derfor vil vi gerne sender jer en ”Ribena-hygge-aften-pakke”, så I ikke skal tænke på det praktiske, men blot nyde en kvalitetsaften sammen som familien.

Ribena kører lige nu en konkurrence på Instagram, hvor alle kan deltage og formålet er at "skabe gode minder".

Hvis du gerne vil skabe gode minder og være heldig at være en af de månedlige vindere, skal du blot skrive #skabgodeminder og @ribenadk under dine billeder på Instagram.
Du kan læse mere hos Ribena lige her.


Det er især flaskerne fra 80´erne og 90´erne jeg husker. De var tunge og af glas. Samme gode smag :)

Indlægget er sponsoreret. Fotos og oplevelser mine egne. 

fredag den 24. oktober 2014

Et strejf af grønt





Her er flyttet lidt grønne stueplanter ind over de sidste par måneder. Det med at have planter i vindueskarmen/ stuen er en gammel tradition. En tur igennem et kvarteret viser mange fine af slagsen i vinduerne. Og manglen på samme kan let signalere et ubeboet rum. For mig er plnater og blomster med til at skabe hygge. Og så har jeg lige hørt at planter indendørs er godt for indeklimaet win-win. 
Under et besøg i botanisk have i Århus, for nogle år siden læste jeg en lille fortælling, hvor der stod at bag mange af de planter vi har i vores stue i dag, gemmer sig en rejse, hvor en botaniker har været ude i verden og opdaget den. 
Som mange andre i blogland og boligblade er jeg faldet for en Fingerfilodendron, som kommer fra mellemamerika og på planteskolen hedder Monstera Deliciosa.  Den kan overleve mange år i en stue men er især følsom for træk. Den kan klare sig i indirekte lys - så får den bare færre flige/ fingre i bladene : ) 
Og den fine lille Pilea kommer fra Kina, som er rejst til Skandinavien med en norsk missionær på flugt.En meget livskraftig stueplante som ikke kan lide direkte sol. 
Har googlet wikipedia for at finde lidt info om mine nye grønne bofæller. 

mandag den 20. oktober 2014

Noget om Tanker under taget





Værelse med udsigt. Det er vi så heldige at have. Den lille første sal med skrå tag, kan med kig fra vinduerne godt byde på flotte panoramaer.  Både til skov og have på den ene side. Og et view over byen til den anden, da byen ligger lavere. Især om aftenen er det smukt at kunne fornemme byen.
Vinduerne er bare meget små. I det ene er der kun vindue i gavlen med kig til naboens vindue. Hverken særligt fascinerende eller æstetisk.
Jeg har hørt at det forbereder børns indlæringsevne væsentligt med bedre indeklima. Større vinduer giver bedre mulighed for udluftning. Større vinduer sikrer os mere gratis lys til rummene. For mig giver dagslys mere energi og livskvalitet. Så der vil være mange fordele.
Så på sigt vil det være et projekt, at få mere lys deroppe. Gerne flere vinduer med respekt for taget.  Monier har en fin guide til hvor stor betydning taget har for huset. Måske en kvist - hvor der kan laves en bænk i vindueskarmen. En bænk hvor der kan drikkes te, læse bog eller lytte lydbog.  Men vi leder gerne lidt længere efter den helt rigtige løsning og overvejer materialevalg nøje, da det er et ældre hus. 
Lys igennem kræver en fin balance mellem vinduer og tag.  Samt stor respekt for at vi bor i et dobbelt hus, i et lille kvarter hvor alle huse på vejen syner ens. En ensartethed der er på tegnebrættet til at være kulturarv.  Det skal være harmonisk. Bliver spændende hvordan der ser ud på første salen om 10 år : ) 

fredag den 17. oktober 2014



Den er og bliver en skøn blanding for smagssansen. Pavlova! 

mandag den 13. oktober 2014

Der var engang




Det fineste slot klippet af papir, en nydelig lille balletdanserinde og en tinsoldat, ham som var støbt til sidst og derfor kun havde ét ben. 
Hvis ikke I kender Fyrtøjet i Odense, er det klart et besøg vær! Det er så fint et univers som åbner sig op og folder sig ud.  Og der er det fineste udklædningstøj (også til voksne) Vi har været balletdanserinder, tinsoldater, svaner, tjenestepiger, rotter og havfruer. I år det Den Standhaftige Tinsoldat som er temaet. Der må leges og røres ved det hele. 

torsdag den 9. oktober 2014

Foto AM

Kære dig som læser med. 
Det her billede rummer så meget skøn energi.  PÅ vej i fart med flagrende hår. I bevægelse fra et sted til et andet. Uden helt at vide hvor turen stopper. For måske dukker der noget spændende op på jorden eller himlen. Eller benene får bare lyst til at skifte retning. Små afstikkere. Lige som livet selv kan være, hvis man ikke bevidst bliver på stien hele tiden. 


fredag den 3. oktober 2014

God blog karma 091214


Miniature, lækker mad, Cirkus is og kaffe, loppefund, designerguld og meget mere.
Jeg får sådan lyst til at tage alle dukkehuse jeg møder med hjem. Det er det fede ved at blive inspireret på den anden side, som læser og følger af Brinjas skønne blog og univers.  
Hun må have et stort iværksættergen med de mange spændende projekter,der kommer til live. Måske nogen af jer har været forbi Cirkus Is?
Det er svært for mig at putte Brinja i en bestemt kasse og det vil jeg heller ikke.  For det er så befriende, at der er hendes helt eget univers som toner frem og igennem.  Der er liv på billederne og det kan ses der bor nogen. Men fint afbalanceret og det behager mine øjne. 











LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...