mandag den 29. september 2014

Gyldne farver



Langsomt er naturen ved at tage efterårsfrakken på. De smukkeste gyldne og varme røde toner folder sig ud. Jeg betages atter og bliver aldrig træt af sensommervisen.  Hvor der synges om stille summen mellem blade som blegner. 
Jeg har lyst til at efteråret med solrige september dage og de smukke farver må varer lidt længere. 

mandag den 22. september 2014

En ny langsom ven




Den lille lykke kan godt opstå når  skildpadden invitere til at komme tættere på. At få lov at klø en skildpadde bag øret - næsten. En stor og magelig én af slagsen, som selv rakte hovedet op. Huden føles som hård hud og den virkede meget tilpas derved. Hele skjoldet knirkede når den flyttede lidt på sig. Den havde god tid og det smittede. God tid er godt at have. Har aldrig været så tæt på en stor skildpadde før. En ny langsom ven har vi fået os. 

fredag den 19. september 2014

Noget om at komme fra A - B

Tilbage sidst i 90´erne blev der skrevet en del om,  at når en cykel kunne transportere flere børn og indkøb på samme tid ville den blive en konkurrent til bilen. 
Efter at have læst anmeldelsen besluttede Niels sig for at bygge en ladcykel, der kunne rumme to børn, indkøbsposer og en kasse øl. Dét resulterede i de nu kendte Nihola ladcykler.


Sådan en lækker sag holder nu foran huset, og sørger for jeg får gode benmuskler og superkondi. 
Vi har et år tilbage i børnehaven. Jobsituation og enkelt bil i husstanden gav praktiske udfordringer. En børnehave som efter vi flyttede ligger et stykke væk, fra hvor vi bor. I cykel afstand for en voksen - men ikke altid et barn. Eva kan sagtens cykle selv og har gjort det længe. Vejen til og fra børnehaven er bare krydret med udfordringer. En cykelstol er hun absolut for stor til. Jeg  har brugt en efterløber, hvor der bare ikke er plads til ekstra indkøb eller en ven hvis der skal være plads til en spontan legeaftale i ny og næ. 
Skulle det være 2 biler. Der er for og imod. Før jeg flyttede sammen med A havde jeg min egen bil og med noget af min familie langt væk, er det vigtigt for mig ikke, at skulle spørge om at låne af andre. For mig giver den en stor frihed selv at være herre over at kunne komme fra A-B. Husker min farmor som ikke havde kørekort og var helt låst til hjemmet hvis ingen kunne køre for hende.  I min dagligdag kan jeg godt rent praktisk undvære en bil, da jeg har cykelafstand til job. Cyklen er billigere end en bil. Den er fundet brugt i nærområdet til en fair pris. Cyklen her opfylder behovene til fulde. Der kan være både tasker, indkøbsposer og barn + en ekstra. Og der er bedre råd til at leje en bil for mig. Togrejser er simpelthen for dyrt når ingen kan rejse gratis med mere. 







tirsdag den 16. september 2014

Medaljer

Indlægget er sponsoreret




Af den meget rustikke slags. De ligner langt fra dem som var vist i opskriften her...
Men de er godkendte af alle børn på matriklen.  Kagecremen får især et ug, kryds bolle og slange. 
 Søde sager behøver ikke være et forbudt område. Der findes mange lækre opskrifter på desserter, kager  og andet som kan give dig den gode smag uden for meget sukker. Isis har netop sendt "Det søde liv - uden tilsat sukker" på banen. 

Der forskes meget i sukker som skurken, og livsstilsygdomme er så markant et problem i den vestlige verden, som jeg gerne vil være med til at sætte fokus på. 

Alle har en holdning til søde sager og fristelser. Nogen springer dem over mens andre spiser dem ofte. Begge dele har indflydelse på livskvaliteten hos den enkelte. 

Indlægget er sponsoreret

tirsdag den 9. september 2014

September fristelser






Fristelser det er nemt at falde for. Æbler fra eget træ og vindruer fra drivhuset. Herligt at kunne hente sådan nogle mundgodter ind. Hjemmebagt knækbrød, som forsvinder meget hurtigt fra dåsen. Is på en solrig efterårsdag og kaffe, kaffe, kaffe. 

lørdag den 6. september 2014

Krimskrams & Krea













I den fineste september sol, havde to loppe glade kvinder i mit kvarter, idag lørdag, inviteret til loppemarked. Måske var det solen, der trak folk andre steder hen, for fine, skønne sager var der nok af. Jeg vil gerne give lidt link love med på vejen og dele deres facebook side med jer. Dele lidt retro godter med jer. Kan virkelig varmt anbefales.  Krimskrams-Krea  
Fortsat god lørdag . 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...