lørdag den 31. maj 2014

Bløde toner






Fire dage med et touch af pastel farver og blide harmoniske farver. Vildt at det er sådan kameraet har fanget dagene, som bestemt også har budt på masse aktivitet.  Den dag vi havde symaskinen fremme og lavede en ny pude til Evas værelse, gik der faktisk tre timer fra den kom frem, til vi kunne gå i gang. Der var lige ting, som skulle ordnes. 

fredag den 30. maj 2014

Stockholm skal vi ses

Foto lånt fra nettet.
I foråret var jeg med min biografklubveninde, inde at se filmen om Monica Z. Ingen jeg indtog biografsædet var hun for mig helt ukendt. Filmen overraskede meget positivt og jeg blev forelsket i både svensk jazz og STOCKHOLM.
De fotos jeg kan finde på nettet ser ikke ud til at gøre den mindre dejlig. Jeg er draget.
Jeg har fået så ubeskrivelig stor lyst, til at besøge den skønne by. Sveriges overvældende smukke hovedstad som breder sig over 14 øer. Tænk hvordan  det må være, at opleve skærgården på en varm midsommeraften. Med kæresten ved sin side.  Det kunne vi godt bruge. Sådan en forlænget weekend nogle stadig tænker man er egoistisk over at tage uden sine børn.
At gå en tur gennem Gamla Stan og indsnuse stemningen af historie. Jeg har læst at Gamle Stan midt i 1800- tallet blev opfattet som byens værste slumkvarter.
Jeg vil unde mig selv en tur op i Globen og få et view højt over alle byens tage.  Og er overbevist om at Stockholm må have et par caféer  og hippe kaffebarer der kan udforskes under besøget.  Det er jeg sikker på. Ikke at glemme,  jeg  skal  selvfølgelig have Kanelbullar – gerne en friskbagt én.
Jeg har været i Sverige på både familieferier, i Astrid Lindgrens eventyrlige verden samt en vild kanotur, meget vild faktisk, helt tilbage i 1994. Stockholm har jeg aldrig set og det må der laves om på.
Hotelspecials ser ud til at kunne indfri drømmene om et lækkert sted at overnatte.
Der er vores tur til at sige: Sagte vi går genom stan..


onsdag den 28. maj 2014

God blogkarma 051214

Hun elsker farven gul. Det er jeg slet ikke i tvivl om, som følger af hendes blog. Hist og her titter den skønne farve frem. Sammen med en masser andre. Hun syer den ene fine sag efter den anden. Og ser altid ud som en superwoman ; ) 
Selv skriver Libbie at hun altid har været en smule kreativ. Hun fik en symaskine i 2011 og så tog det fart.
Kig forbi hos Binemor som er til kant, nostalgi, farver og skæve ting.  
Jeg er så spændt på at se. når hendes evighedsprojekt, det store gule patchworktæppe er færdigt.







tirsdag den 27. maj 2014

Det sorte guld


Vi spiser faktisk mad her i huset. Og meget god mad. Fordelingen er at Anders laver aftensmad. Jeg bager, laver desserter og smørrer madpakker.  Lige nu leger vi med Kikkoman. Første ret er afprøvet og smagt : )

søndag den 25. maj 2014

Vandpjaskeri

Foto AM

Foto AM


Torsdag aften var jeg med Jeppe til et arrangement om 7. klasse. Og det var virkelig varmt. Hjemme i haven fangede Anders nogle fede øjeblikke af andre som havde det varmt.

mandag den 19. maj 2014






Som det fine lille keramik skilt siger, så bliver der brugt mange timer udenfor. De fleste på at lave hårdt arbejde. Altså i min drøm om haven var ikke nogen gummistøvler, havehandsker og skvalderkål. I virkeligheden er det, hvad meget tid er blevet brugt på.  At planlægge have, så den snart kan indtages i en hængekøje.  Alt det have arbejde gør én fysisk træt, så jeg sover virkelig godt for tiden.   
I fredags åbnede jeg døren til mit år som 38 - årig. Et år der gerne må bringe gode oplevelser og udvikling med sig.  Dagen faldt på en fridag og i selskab med dem jeg bor med - men egentlig ikke ser så tit (jeps teenagebørnene)   
Hav en skøn tirsdag. 

tirsdag den 13. maj 2014

Hop


Der hoppes. Nogle gange små hop, andre gange store. Af og til af glæde eller  måske af spænding. Fordi man slet ikke kan vente. På fredag hopper jeg ind i et nyt år. Anders har fanget Eva i et hop. Et hop der næsten kilder i maven. 

torsdag den 8. maj 2014




Vi har taget hul på en måned med fødselsdage. Eva er fyldt 5 i dag og om otte dag er det 38 år siden jeg kom til verden.  Haven har den flotteste grønne farve efter et par dage med regn. Og duften af at alt er friskt er helt vidunderlig.  Der skal planlægges en menu til gæster i den kommende weekend, som også byder på loppemarked i kvarteret og en fernisering med krible-krable dyr.  Og så venter jeg i spænding på karakter for en diplomopgave jeg afleverede for små 3 uger siden.  

torsdag den 1. maj 2014




Det er 1. maj - der er udsigt til naboens æbletræ som snart springer ud. Jeg har fundet 3 vindere af et kickstarter set - så I kan springe i bikinien.  Stort tillykke. 

Ja tak til en kick start hjælper :) 030786(a)gmail.com

viploh@msn.com

Jeg deltager gerne :9
idawestphall@hotmail.com

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...