torsdag den 17. april 2014

Mig og mine teenagere


foto AM 
Det er gået så stærkt. De smed ble og flyverdragt og pludselig er de blevet teenager og præ. Den ene kan  være så sur, at resten af huset må i isolation, hvis vi ikke skal smittes. Den anden kan lukke sig helt inde i sig selv. De roder og hormonerne raser. Sved er fulgt med og ingen dufter af baby mere. De kan stille urimeligt høje krav til sig selv.
De kan give mig frustrerede dage, når de gentagne gange bliver bedt om at deltage i noget, uden at give nogen form for respons.  Eller jeg kan stå med afmagt og se til når de atter en gang synes jeg er pinlig. De stiller så høje krav til sig selv.
Jeg møder himmelvendte øjne og høre døre der smækker. Bliver målt og vejet på , hvad alle ens venner ikke skal (når det gælder at hjælpe til) eller må (når det handler om at være ude, få penge med til noget mm.)

Det er som at få en mavepuster og det meste af det jeg har lært dem retur.  Moar, det der mener du ikke seriøst .. GOML
Det kommer til at vare nogle år endnu, siger andre som har været dér. Det gode ved det, er at nu, hvor de kan noget andet, bliver der tid til at jeg også kan noget andet, og det er ikke kun at indhente alle de Café Latte jeg ikke drak, da jeg travede gader og stræder tynde for 14 år siden i provinsen med barnevogn. For der kunne man ikke få Coffee to go. Kun på termokande måden.

Tænker at jeg må vise dem , at jeg forsøger at leve på samme vis som jeg opdrager dem. Sluge kamelerne og finde mig i afvisningerne. Jeg kan heller ikke feje alle deres forhindringer væk. Nogle samtaler er bedre at tage under en gåtur en god dag, end lige efter et par hvide øjne og et Som Om. Har også puttet en god portion humor i mor værktøjskassen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...