søndag den 30. marts 2014

Fragments & Thoughts



Små fine Øjeblikke fra dagligdagen som det ser ud ovre på instagram.
De sidste 14 dage har ellers været præget af forandringer  og tanker om relationer. 
At reflektere over værdien af de menneskelig relationer vi indgår i, er noget jeg altid har fundet interessant. Selv inden jeg kunne formulere det med ord.  Vi har alle liv med drømme og passioner. Gode dage og dårlige dage. Værdier som giver mening for vores tilgang til alt, men som kan være så forskellige at det synes umuligt at finde noget at være fælles om. Vi har hver vores følelser som vi bruger på meget forskellige vis.  Nogen har været på vandringer i dybe dale, hvor der er meget smerte og meget lidt lys. Andre har besteget det ene bjerg af lykke efter det andet eller trives bedst hvor det larmer.  
Det er ikke altid en følelsesmæssig tilstand kan forceres eller ses på som en ting der skal overståes. Her giver det altså mening med ordsproget  : Tiden læger alle sår...
Inden længe er der igen skønne oplevelser at dele med venner og familie. Nære og fjerne. 
Vi har mulighed for at give og modtage i alle de relationer vi indgår i. Skabe samhørighed, hvis vi vil. Vi har mulighed for at hjælpe dem som er os nære men også dem som har brug for en hånd. Dem som er stigmatiseret af andres fordomme.  
Nærvær og omsorg er aldrig spild af tid.  Der kan ske forandringer i relationer. 


onsdag den 26. marts 2014

Venindebesøg og MGP lege


Eva er lige nået den alder, hvor venindebesøg er en ny og spændende verden som åbner sig. Både i form af, at besøge nogen man ikke har været hjemme hos men også at spørge en "Kan du lege?" og få et ja. Det er noget at se frem til, når der er lavet en aftale. Uanset om det er ude eller hjemme. For så er det ikke en helt almindelig dag, når man ved at efter madpakker i børnehaven er der en legeaftale. Det er spændende.Nogen gange har hun sommerfugle i maven sådan en dag.  Der bliver tænkt tanker om hvad der skal ske. Og hun får selv lyst til at rydde lidt op på værelset. Der er smil på læben når hun træder ud af døren.
Den sidste tid har legene drejet sig om MGP. Hvem der bare stod der under en rigtig discokugle og sang sin egen sang.  De går virkelig op i det. Kan alle de 10 sange udenad. Imens der danses og mimes.  Mimes er måske lidt underdrevet, for der skråles også med på fuld hals " Jeg har energi i mig ...." Sange som handler om forelskelser, venskab, sure naboer, drømmeland og sommerferier.  Det er fedt og jeg forstår deres glæde ved det.
Vi har en mikrofon herhjemme, en fin én som Evas far har lavet til hende - men der er jo brug for flere, når man har veninder på besøg. Håret skal også styles og lipglossen er næsten helt brugt op.
Frem fra klædeskabet findes alle tylnederdelene frem. Det er virkelig en fest. Meget fornøjeligt at følge med i på sidelinien.






























Sådan en discokugle fra Lekmer ville give endnu mere hype til MGP legene. Jeg har fået lov at låne billederne fra Lekmer. 

torsdag den 20. marts 2014

God Blog Karma 031214


Hun giver mig lyst til at sy.  Det er så fine ting hun tryller frem. Bliver altid glad efter et besøg på hendes blog. Så denne måneds gode blog karma sendes afsted mod Maiken. Som deler ud af brudstykker fra hendes hverdag på kreakullerogkrudtuglen 
På sin blog fortæller hun at det en tilfældighed hun kom til at blogge. Den tilfældighed er jeg som læser glad for. Det er så fine hverdagsglimt af gåturer i solskin, forårsdage, isspisning i østrig og menneskene hun holder af udover glimtene af de mange hjemmesyede sager i luksusklassen. 
Af og til er der fotos af lækre kager som sommerbærkagen, som må afprøves her til maj, når vi er flere der har fødseldage i huset. 









Tak for inspirationen Maiken og at du deler ud af dine hverdagsfragmenter. 

Maiken har givet mig lov til at måtte låne fotos som alle er hendes og bruge i dette indlæg. 

søndag den 16. marts 2014

Dreamsaver




Den har en del år på bagen. Sparegrisen. Fik den da jeg blev døbt 16. august 1976.  Men den kan rumme penge til drømme i den tykke mave. Som der må kæmpes for at få ud. Der er kun en revne. Kastede den engang og den gik ikke i stykker, men tabte sit ene øre.  Blev så ked af, at den kunne være gået i stykker, at jeg har passet godt på den siden.

For selvom tiden har sat sine spor på en keramik sparegris, bliver den ved at kunne gøre noget. Rumme pengene til en ny drøm. Om det så er en rejse, nye sko, en koncert, et par solbriller eller måske en fest. Dybere bag tankerne ligger også en masse overvejelse om økonomiske drømme.  
Vi skal tage vores drømme så alvorligt at de bliver opfyldt. 



onsdag den 12. marts 2014

Skin Komplex (test)


Kender I det, at blive spurgt af tandlægen, hvor tit man bruger tandtråd. Og lige pynter lidt på sandheden - selvom det slet ikke er 2 x om ugen og da slet ikke hver dag som ville være bedst.


Sådan har jeg snydt mig selv lidt, faktisk siden jeg blev mor for 14 siden. Mine hudplejerutiner er blevet skåret ned til under 10 min morgen og aften. Dog krydret med besøg hos kosmetologer og andre velvære ting. Bare ikke helt godt nok.  Jeg kan prise mig lykkelig for at ingen endnu har klandret mig for at være 10 år til den forkerte side. Men det bliver ikke ved med at være en overspringshandling, for jeg har besluttet mig for at bruge noget af den tid, der kommer igen nu (hvor ens store børn alligevel synes man er pinlig) på mig selv. #dosomethingniceforyourself
Langsomt får jeg mere fokus på at blende nye vaner ind i dagligdagen.



Jeg sætter tid af til mig selv. En halv time hverdag, hvor jeg kan forkæle mig selv med lidt gode skønheds rutiner. Det føles godt.  Dennis Knudsen har netop sat nye produkter i handelen. Fælles for produkterne er at fokus er på fugt og genopbygning. Alle hudtyper kan bruge dem.  Jeg er især vild med Body Lotionen. Den fedter ikke og trænger hurtigt ind, min hud er taknemmelig.

Jeg har fået lov at teste produkterne. Hvor mine favoritter lander på 24H Face Cream og Body Lotion.  Netop nu er der gode tilbud landet over -  i Føtex kan du sparer 25 % på det hele.







tirsdag den 11. marts 2014

Fra flere vinkler



Det gode vejr får os til at slå vinduerne op. Så er det dejligt at sidde i vindueskarmen og mærke forårssolen og det nye liv af mennesker som snakker i forhaverne. Når man sidder der kan man også synge lidt. Sidst men ikke mindst få både mor og fars opmærksomhed.  Hvor den ene er inde og den anden ude.

søndag den 9. marts 2014

#Grandprix #isis



Jeg har en lille flirt med Grand Prix, er aldrig blevet træt af at følge med. Glitter og glimmer lørdag én gang om året. Drengene herhjemme forlader stuen men sjovt nok vil mine piger gerne være med. Jeg ser det for showets skyld. Det er langt fra det musik jeg hører til hverdag. De sange jeg falder for vinder sjældent. Sidst jeg havde held til at gætte en vinder var tilbage i 2000 med Brødrene Olsen.  Jeg var ikke engang tæt på i år... selvom Basims sang fænger. 

Som en lille snack fik vi sprøde chips til. Fra Isis. Der er ikke så meget som en krumme tilbage. Et godt bevis på at det ikke behøver at påvirke smagen, at skære fedt og sukker fra et produkt. 

Produkterne har vi fået lov at teste sammen med andre snacks - se mere under #isis på instagram. Idé til indlæg og fotos er min egen. 

lørdag den 8. marts 2014

Majas klædeskab


Et kig ind i min store piges klædeskab. Hun er 11 på vej til de 12.  Ingen pasteller eller blomster her.T-shirts med print og converse er et hit. Hun har slidt et par op allerede. De fede strikkede pippistrømper, som hendes bedstemor har lavet er i brug hver dag. Lipgloss (den lille discokugle som anes på t-shirten) er også særlig spændende og hun ønsker sig en fra Eos. Ponchoen er fra en genbrugsbutik og sølvmedaljen helt frisk, da hun fik den idag hvor hun deltog i gymnastikkonkurrence. 




tirsdag den 4. marts 2014

Genbrugsshopping på iPad

Selvom der findes en del skønne genbrugser i mit område, hvor man kan finde både lamper, vaser, teak og designmøbler kigger jeg stadig på nettet.  Jeg fik her i februar en iPad (hvem skulle tro det)  og har hentet app´en fra DBA. Den har store, fine fotos så man hurtigt får et indtryk at varen.  
Et sted herhjemme som har trængt til lidt mere opmærksomhed siden vi flyttede ind, er vores lille soveværelse. Nu med genbrugs teak hylder og skønt sengetøj. Det har meget større betydning for mig end det er blevet prioriteret, stemningen i soveværelset.  













Indlægget  er lavet i samarbejde med DBA - fotos, ting og ord mine egne





lørdag den 1. marts 2014

Glimt af fastelavn

Diplomer klar til fastelavnsfest 

Virkelige lækre fastelavns boller på den hjemmebagte måde, venter på pynt. 

Maja har lavet fastelavns pynt i sin kreaklub

Lizzy er klar til at finde gulddukater 

Et styks romersk gudinde er klar til fastelavnsdisco

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...