tirsdag den 28. januar 2014

Vinter åndehul





Januar har været fyldt med eksamener, fagligt litteratur og arbejde. Det er som at have været i en lille bobbel og imens er januars kalenderblade faldet af et for et.  I søndags blev der nydt en stund med ældste datter i skoven. Der er så meget skøn natur i vores nærområde som også er smukke på en kold vinterdag. 

fredag den 24. januar 2014




10 røde roser står i vindueskarmen, som symbol på at Anders sluttede med et 10-tal i mandags. Idag kunne han så hente eksamensbeviset, hvor der på skrift står at han er uddannet pædagog. 



tirsdag den 21. januar 2014

Hjertevarme i en kold tid


Siden juli 2007 har jeg "haft" en dreng i Bolivia. Han er jævnaldrende med min mellemste. Der stopper al lighed også. For han har bestemt ikke samme muligheder. Bolivia er et fattigt land  trods adgang til store naturressourcer. 60 % af befolkningen lever i fattigdom. På de billeder jeg modtager af Fausto hvert år er det tydeligt at han er fejlernæret. Han sender breve nogle gange som han selv har skrevet og mit lille beløb skulle hjælpe til hans skolegang (hvilket jeg inderligt håber at det gør).  Bolivia har store udfordringer i forhold til at få skabt jobs og Fausto går som mange andre unge en fremtid i møde uden beskæftigelse. 


Unge bolivianere mellem 18 og 28 år kan blive tilbudt en praktisk uddannelse gennem Madskolen. Som er en social virksomhed staret af IBIS og Claus Meyer. De unge som bliver optgaet lære at udnytte deres lokale råvarer til madlavning, tilberede samt et indblik i økonomi og iværksætteri.  Madskolen har brug for venner, da det ikke er helt omkostningsfrit at drive den. Bliv ven ad madskolen


Jeg er blevet spurgt om jeg vil skrive om madskolen for at øge kendskabet. Det ville jeg gerne da jeg finder initiativet og ordningen god, da den i hjertet har Bolivias oprindelige folk for øje. 







onsdag den 15. januar 2014

En haveejers bekendelser: Januar i haven.





Det milde vejr har gjort at der trods årstiden er blevet brugt nogle timer i haven. Æbletræet har fået lidt hjælp til at hælde den rigtige vej. Og en gammel enebær har måtte lade livet for at gøre plads til et japansk kirsebærtræ, som skal plantes til foråret. Ved jorden dukker små gule erantis knopper frem. I år skal det lille drivhus, som overlevede den store træfældning også tages i brug. Vi fandt ud af, at det gav de skønneste vindruer sidste efterår. Vindueranken skal selvfølgelig blive. Den er blevet beskåret og Anders skal lige fikse nogle ruder som er blevet knust.
Det er på alle måder en have nybegynder der skriver disse ord. Sidste år lod vi alt komme op og fulgte med i hvad der skete i haven.  En have med mange staudebed - men aner ikke hvad de hedder. Noget af det jeg synes var flot, viste sig at være ukrudt. Noget som var smukt, viste sig at være rigtig giftigt. Kan se fordelen ved stauder fordi de meget passer sig selv.  For har egentlig ikke vild lyst til at luge ukrudt hver gang jeg har lidt timer til overs. Så jeg soler mig i at mindsten synes jeg er et haveorakel, fordi jeg ved hvor man må grave og ikke grave. Hun ved ikke bedre endnu. Håber at 2014 bliver året hvor havelivets magi fanger mig ind. Allerhelst vil jeg mest ligge/sidde derude og nyde. Men der fulgte ikke en gartner i grønt med,  SÅ hvis der skal være noget at nyde, må jeg tage havehandskerne på og gøre haven til et sted som er rart at være. Der må findes andre som mig, hvor have ikke har været kærlighed ved første blik. Vi skal vist lige lære hinanden at kende. Glæder mig ihvertfald til at se det lille æbletræ blomstre igen.

søndag den 12. januar 2014

Søndagsstrik




Skal vi ikke bare sige at nu kan jeg da strikke ret. Min oprindelige plan var at lave et regnbue tæppe. Da jeg ikke har babyer mere, kunne jeg hurtigt se, det blev en meget lille regnbue. Så jeg har mixet en stribe hvid ind mellem hver farve og så strikket derudaf.  Nybegynderen er kommet et pænt skridt videre i strikkeriet. 

tirsdag den 7. januar 2014

God Blog Karma 01/12/14 + en vinder

Jeg følger nogle skønne blogs og dem har jeg lyst til at dele med jer.  Sidste år  havde jeg et indlæg hver måned  med portrætter af mine børn. Inspirationen var hentet fra den skønne blog og jeg kan se at mange i år har kastet sig ud i "A portrait of my children once a week". Af respekt for de store som siger fra og eftertanke om hvor åbent internettet egentlig er, skruer jeg lidt ned for fotos af mit dejlige guld.  Vil i 2014 lave et månedligt indlæg om én af dem jeg følger. Selv sagde jeg ja til at Belladotte sidste år måtte lave et indlæg om min blog. Som har givet meget positiv trafik med. Så for den gode blog karma - læs med. Smil!

Det første indlæg er tilegnet Mette med bloggen Differentia


Mette elsker Prag, hvor hun har boet i en periode. Hendes mange indlæg om Prag giver lyst til at besøge byen. Som ser ud til at have det hele, små caféer, finurlige krummelurer og detaljer på hvert gadehjørne, lækre kager og parker. Mette elsker også Århus og på hendes blog popper Århusindlæg også op af og til. Mette siger selv at byen står hendes hjerte nær, fordi det var her hun blev voksen. Mette og jeg har også deltaget i en række forældremøder og skolearrangementer sammen, da Mette med familie boede her i nærheden. Nu er de vendt tilbage til jylland - tæt på familie.


Hun laver også mange fine små nørklerier og så er hun min mest trofaste læser (tror jeg) for hun er så sød til at lægge kommentarer, som varmer efter at have lavet et indlæg.  Tag et kig inde hos Mette.

God blog karma herfra - smil 

Mette har været vidende om at jeg har lavet indlægget, alle fotos er hendes og de er lånt til lejligheden. 


Har du læst med så langt  - er her vinderen af førstehjælpskit + legetøj 
Tillykke Mathilde 
"Jeg har heldigvis ikke haft behov for at benytte AKUT telefonen endnu, men med 3 børn under tre, en på 10 og en på 14 her i huset, så er et førstehjælpskit helt sikkert på sin plads her i huset, og jeg håber, at jeg bliver den heldige!

Endvidere fylder mine tvillinger 3 d. 21/1, og da de på det seneste har leget meget læge, er et lægesæt netop det, jeg havde tænkt mig, at de skulle have i fødselsdagsgave:-) 

Din give away er derfor lige øjet og jeg krydser alt, hvad der krydses kan:-)

Bedste hilsner og ønsket om et godt nytår /Mathilde
mathildemoemoeldrup@gmail.com"

søndag den 5. januar 2014

1813 + Give Away



Ved langt de fleste henvendelse på en skadestue er det ofte en sygeplejerske du møder først, som herefter finder en læge. Det er også primært sygeplejersker som du får i røret hvis du ringer  1813.  Et nummer som i Region Hovedstaden fra 1. januar har erstattet lægevagten. 
Men mange forældre er slet ikke klar over, at man nu ikke længere bare kan møde op på skadestuen.
For det er ikke altid nemt at tænke klart, når vi selv eller vores familie bliver syge eller kommer til skade. Det er sygeplejerske uddannet til. Eller er det bedre at holde den let forbrændte finger under den kolde hane i et stykke tid?

Hvis sygeplejerskerne vurderer, at borgeren har behov for behandling på en akutmodtagelse, akutklinik eller psykiatrisk akutmodtagelse, kan de fortælle, hvor der er kortest ventetid, så borgeren kan komme hurtigere til og undgå lange ventetider ved f.eks. at køre et andet sted hen end det nærmeste hospital.
De kan også melde patienten på akutmodtagelsen eller akutklinikken, så personalet ved, at patienten er på vej, og hvad det drejer sig om.
Hvis der kræves lægelig vurdering stilles der videre til en læge. 
 Akuttelefonen er åben døgnet rundt på 1813
Ved livstruende sygdom og ulykke er det fortsat 112 der skal ringes til. 


Jeg har fået lov at forære  førstehjælpsudstyr, doktortaske og ambulance til en heldig fast læser. Alt du skal gøre er at lægge en kommentar. Jeg trækker en vinder den 8. januar 

Der har været en del usikkerhed om dette. At det ikke er en læge man får i røret men en sygeplejerske. Da det er indenfor min branche, vil jeg gerne være med til at brede budskabet og håbe at der ikke vil være tvivl om at kompetencerne er i orden, hos de sygeplejerske der svarer opkald på 1813.
Kan godt se i medierne at især den lange ventetid her i starten får en hård medfart. Husker nu altså også at have både nr. 20 og 14 i køen til lægevagten. Jeg ved at der fra sygeplejerskes side er meldt ud, at ønsket er at ordningen fungere. Skulle de vise sig at det er kvalitativt dårligt for borgerne, vil sygeplejerskene ikke være med mere.

Indlægget er sponsoreret og min grund for at gøre opmærksom, står i teksten. 

lørdag den 4. januar 2014

20 om mig






På Instagram popper det ofte op med dem. Facts. Har inspireret heraf lavet et 20 om mig indlæg. Noget er sprunget med herover andet er nyt.

1. Jeg er årgang 76 og kan slet ikke forstå at jeg er nærmere de 40 end 30.  Kun de dumme grå hår er største fysiske bevis på det.
2. Det er vildt underligt ikke at skulle have flere børn. Ikke at det er en beslutning jeg som mange andre har lagt mig fast på. Det er kommet snigende lige så stille. Med indsigt i, at selvom jeg kan savne graviditet og babyboble. De første måneder.  Så ved jeg at jeg ikke har lyst til at starte forfra igen. Nu hvor tiden til en selv langsomt vender tilbage.  3 Er nemlig mor til 3 børn i alderen 13 - 4 (snart 5) og derfor er bleskift, lange aftener ved siden af børn som ikke kunne falde i søvn, mor/barn gymnastik og ventetid ved børns fritidsaktiviteter blevet spredt  over en del år.  4 De 2 ældste er pseudotvillinger med under 2 år mellem, jeg har været alene med dem en del år. Både i kraft af deres fars job som styrmand samt at vi blev skilt  5 Jeg ved at jeg besidder store psykiske ressourcer og råstyrke efter nogle jobmæssigt turbulente år. En arbejdsskade har sendt mig på en ufrivillig rejse siden 2010 gennem indtil videre syv forskellige arbejdssteder. 6 sidste år var jeg ansat tre forskellige steder 7 det har smittet af på min motivation ift engagemt indenfor mit eget fag. Overvejer at blive coachet for at få øjnene op for hvad jeg vil. 8 Har ubrugelig viden lagret i hukommelsen, nummerplade på min første forelskelse forældre fx
9 Er blevet Barnaby fan. Det er de mange lørdage aftener alene hjemme med små børn der startede det. Kæresten forstår det ikke rigtig.  10 Har til gengæld aldrig set Mad Men  eller Sex and the City og det er gået op for mig, at jeg har virkelig mange gode tv serier til gode 11 Er helt vild med nummeret Gravity af Mads Langer 12 Ejer ikke en Ipad  13 Jeg fik et legat til min afslutning på gymnasiet pga vellidthed.  14 Har gået på Skive Gymnasium & HF og er virkelig imponeret over hvor mange fra de år, som er blevet til noget indenfor musikken. 15 Synes overraskelsen inde i et kinderæg gerne må være endnu ét 16 er datoen på min fødselsdag 17 Vil gerne til Wien og spise mozartkugler 18 Er stolt af at jeg bevarede min motivation og løb mig til en bedre kondition i 2013  19 Nu skal der suppleres med anden træning i år  20 Kigger stadig på mine børn når de sover.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...