mandag den 30. december 2013

Status på kanten af det nye år


Nu er der kun få dage, til at jeg balancere på yderkanten af sofaen. Klar til at hoppe ind i 2014. De sidste dage i 2013, bruges som alle andre år lidt tænksomt på at gøre status.
Indre billeder af årets glade børn, gode grin, bløde kys, skønne veninder, udfordringer som teenagemor, nederlag, successer, løbeture, mål som blev nået, ferier og det store husprojekt glider forbi. Tanker om dét jeg nåede og dét jeg ikke nåede.
Er allermest stolt af at jeg bevarede motivationen og nåede de 10 km - plus blev ved med at løbe. Vi har lagt masser af kræfter i at sætte vores lille hus i stand. Nu også med badeværelse. Så skønt så skønt!
Uanset om det har været løb, træning eller husprojekt har en vigtig faktor været visualisering. At forestille sig hvordan køkkenet så ud færdig, når man stod i støv og gulvbrædder til knæene. At tænke på glæden ved at have gennemført løbeturen selvom det 10 km føltes lang når man havde passeret de 7 km.
Så kan også tage med at meget af det, ligger i hovedet og slet ikke i benene. Det er vijlestyrken. Og ofte tanken der fører mig videre mod målet.
Og så var der det med status, husker når vi på mit fritidsjob på en tankstation mødtes første dag i det nye år og talte alle varer. Alt skulle tælles, så var den lille tank klar til det nye år.
Antal børn: 3 (føles nogle gange som flere)  Antal mand: 1 Antal kat: 1 (samme som parantesen ved børn) Antal kg tabt 5  Antal sutter sagt farvel til : Mange ( kræver et indlæg for sig selv) Antal læsere på bloggen: Svært at få overblik over 147 +  115 (måske er nogle de samme) Måske skal jeg bare stoppe.   Antal hus:1 (et virkelig dejligt) Antal have: 1 (føles som en park)  Antal skønne venner og fantastiske familiemedlemmer. Hvem tæller her?    Anyway det er jer der gør det hele mere værd. Glæder mig til 2014


Godt Nytår

De ben som har løbet alle km, er snart klar til at hoppe ind i det nye år. 

torsdag den 26. december 2013

Juleglimt

Glimmer nisse made by Eva

De fineste æsker - nostalgi

En jule"depression" fra børnehaven


Julebuket fra Anders mor

Vi fik plads til alle 12 


Den lille købmand
Allerbedste gave. De har selv været ude at købe og stå i kø og haft hemmeligheder. 

Gaver til haver : ) 
Så smukt syn hver aften i vores kvarter

Der er blevet flettet hjerter igen i år.
Sildemad. En klassiker
Gåtur i smukke omgivelser
Ingen jul uden oldemormors vaniliekranse
Eva siger det ligner en sø af mælk 

Katten kan ikke lade træet været, så pynten er kommet lidt tidligere ned og må vente et år på at funkle igen. 


torsdag den 19. december 2013

På kig efter lænestole


Efter lidt over et halvt år er der ved at være tømt godt ud i alle flyttekasser. Der er nærmest gået Feng Shui i den og der er blevet ryddet grundigt op. Det blev der også da det blev pakket ned. Alligevel er der ting, som har ligget i kasser uden at vi reelt har savnet eller manglet. Så det er blevet givet bort eller solgt. Har lige foræret en del til et asylcenter og til mødrehjælpen i min by. 
Hvad vi mangler er to gode lænestole i stuen. Men hvilke er så spørgsmålet. De må gerne have god siddekomfort, skal kunne holde til lidt af hvert og samtidig må de gerne være pæne som møbel. Kan I anbefale en lækker lænestol?  

onsdag den 18. december 2013

En heldig vinder


Jeg har fået lidt hjælp af min ældste pige til at finde vinderen. Jeg bad hende sige et tal mellem et tilfældigt tal blandt antallet af deltagere. Hun sagde 3 - fordi det er i anledningen af 3 - års fejring. 

Så hvor er det heldigt for Mette 

og lidt pudsigt - håber du ved hvad jeg mener Mette.
Til jer der ikke var heldige, tak fordi I deltog. I må forbi Dittes shop http://fragment.bigcartel.com/ 

Give Away - du kan lige nå det


Trækker en vinder i aften 
Held og lykke 

søndag den 15. december 2013

Det begynder at ligne







Temaet for december måned i år har været simpel living på julemåden. Det har taget rigtig lang tid at mærke efter, om det er hvad egen intuition og følelser siger om december eller om der bare skal følges trop på tendenser og normer. Kan se at flere og flere får juletræ ind meget tidligt. Vi henter først vores og pynter det den 23. december. Det var den aften vi pyntede da jeg var barn uanset om jeg holdt jul hos min mor eller far. Det er baggrunden for at det nu er blevet min egen tradition. Er så heldig at mine to ældste holder jul her igen  i år, da deres far er ude at sejle. De år hvor de ikke er her er jeg kommet frem til at de ikke holder 2 jule. Forstået på den måde, at jeg efter 27 skilsmissejule, dobbelt jule og arbejdsjule  kan se at selve den 24. kan ikke genskabes. Der kan tages elementer fra den, som kan bruges i andre sammenhænge. Julefrokost med gavegivning.
Er også så heldig at have fri både 24. - 25. og 26. december. En mulighed jeg har fået med mit nye job. Måske skal man kende til skæve arbejdstider for at forstå min boblende glæde over denne frihed på juledagene. Det kan næsten ikke beskrives med ord.
Det simple tema betyder også at hjemmet ikke er overpolstret med julepynt. Ingen Gertrud Sand her. Pynter med ting fra naturen. Dejligt at bo ved siden af en skov. Mikser med nogle af de fine fund jeg er blevet inspireret af. Eneste nyt til julepyntskassen i år er snekuglen med de 2 søde eskimoer. Med levende lys og julemusik i baggrunden er hyggen alligevel godt på vej.  Lige nu er det sangen "It´s beginning to look a lot like chritsmas", som er favoritten. Hvilke julesange bringer dig i stemning?


torsdag den 12. december 2013

12/12/13





Sidste omgang portrætter fra i år.  12 måneder er det blevet til.  36 fotos af mit guld.  
Det er Anders der har trykket på knappen på disse her. 
Datoen matcher jo perfekt til overskriften.

Kig forbi min Give Away - link ude i sidebaren. Lækre øreringe på højkant. 

onsdag den 11. december 2013

Lidt mundgodt





Hold da fast det er nogle mørke dage udenfor. Hvilket også præger lyset på billederne. Vi har lavet lidt mundgodt indendøre. Marcipan er en favorit herhjemme. Det smager godt i så mange kombinationer. Selv alene. Så der bliver hapset lidt undervejs.

fredag den 6. december 2013

Puerto de Mogán









Fredag for en uge siden gik jeg rundt langt fra grå himmel og vindpust. I en lille skøn by på det sydlige Gran Canaria. Jeg var i Puerto de Mogán. Små kanalbroer, hvide facader med klatrende blomstrer. Bilfri gader og en havn med små farverige både. Meget charmerende. Meget idyllisk.  

Husk at kigge forbi min Give Away i anledning af bloggens fødselsdag : )

tirsdag den 3. december 2013

Bloggen fylder 3 år / Give Away


I denne tid er det 3 år siden, jeg trykkede udgiv på mit allerførste blogindlæg.
På det tidspunkt var jeg et sted i mit liv (beskrevet i andre indlæg) hvor jeg havde brug for en positiv pendant til alt det andet som var en realitet på de tidspunkt.  Bloggen var og er stadig drevet af lyst. En slags visuel dagbog. Derfor passer jeg heller ikke ind i en kasse som mode, mad, håndarbejdsgeni eller retroekspert.  

Til at begynde med vidste kun meget få at jeg havde en blog. Så er virkelig postiv og glad for dem som har vist interesse for at følge med. Selv læser jeg en god blandet bunke blogs. Synes det er dejligt at læse med og køber næsten aldrig dame/bolig blade mere, da jeg får opfyldt  meget af det gennem de blogs jeg følger. 

Jeg bliver glad over den respons jeg får fra mine læsere. Ingen blog uden jer. Tusind tak fordi I læser med, tak for kommentarer - det betyder meget. 

Som tak har jeg lavet en lækker Give Away - med gevinst fra Fragment  by Ditte Gren 
Du kan vinde et par øreringe

Foto lånt af Fragment by Ditte Gren

Der er et lod pr. kommentar. Du skal følge bloggen for at deltage og For den gode karma kan du like Fragment på facebook  Jeg finder en vinder den 18. december

Foto af Fragment by Ditte Gren






søndag den 1. december 2013

Så er kalenderlyset tændt



Der har været stille her på bloggen - for jeg har holdt ferie. Uden computer, uden blogs og uden instagram. Helt nede i simpelt gear - hvor klokkeslet ikke betyder noget videre vigtigt. Det var tiltrængt. Idag hjemvendt har jeg så tændt for både kalenderlys, samt compen igen og set en masse fine indlæg om 1. december, advent og alle slags skønne julerier.  Virkelig fine indlæg. Dejligt med blogs i december måned.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...