mandag den 18. november 2013

At blive berørt



Torsdag aften befandt jeg mig i Scala Svendborgs behagelige biografstole.
Jeg så "Sorg og Glæde" og blev berørt af filmen. Ikke sådan at jeg har siddet og grædt. Det giver måske mening hvis jeg siger, at jeg ikke bare sådan kunne rejse mig efter filmen.
Jeg er blevet spurgt om den er barsk. Da jeg gennem mit arbejde på en psykiatrisk afdeling har lagt ører til mange mere barske historier, er det her min baggrund ligger for at filmen ikke er barsk i mine øjne.
Det er store emner der arbejdes med. Kærlighed og sorg. Psykisk sygdom. Skyld eller ingen skyld. Og det gøres på en nænsom måde. Der hvor jeg synes Nils Malmros vinder er, at han ikke fremstiller sig selv som en helt. Han virker lige så narcissistisk som jeg forestiller mig ham ift at have lavet så mange film, der tager udgangspunkt i sig selv. Han er en mester i små detaljer og derfor kan jeg lide hans ungdomsfilm.
I filmen går hans alterego meget nøgternt til sagen. Kun få gange ser man hans ulykkelighed og at han græder. Han har selv udtalt at han forsøgte at holde sammen på det hele, når de andre faldt rundt omkring ham.  Der er en scene hvor han kommer grædende hjem og fortæller det, hvor hans egen far også græder. Her er det moderen der ikke græder. Men trøster og har overblik. 

Den rammer fordi han blev. Fordi mange ville være gået.  Fordi de blev sammen. Fordi hun fik opbakning af forældrene på hendes skole. Fordi det virker så anstændigt. Hvor der idag er mere tendens til mere uanstændighed. Hvor folk går fra hinanden af mindre barske grunde. Hvor der beskyldes. 

Der kan også grines i filmen og da Nils Malmros har været yderst fokuseret på detaljen er det ikke svært at gætte hvem der vandt kampen om den bedste møbelsmag.  




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...