mandag den 21. oktober 2013

Et lille hul i tjørnehækken/Tanker fra en teenagermor






Der er sket noget henne i teenager morens liv. Et lille hul i tjørnehækken. Jeg har fået en farvelkrammer og et kys ved toget. Af ham på 13. Det er noget tid siden sidst. Faktisk er der gået næsten 2 år siden han sådan henslængt sagde, at han ikke brugte det med at kysse og kramme mere.
Er glad for  at jeg har haft tålmodighed til at vente. Mødre med ældre børn har alle sagt til mig, at de kommer tilbage.  Nu tror jeg på det.  At der kommer noget igen. Måske ikke hver dag. Men små kram og andre glimt, som et lille smil eller tak mor. Jeg har løbet virkelig mange kilometer mens jeg har ventet. Har fundet ud af, at jeg tænker godt når jeg løber. Bedre end når jeg vasker op. Nogle gange tænker jeg ikke. Men jeg har fået vendt billedet lidt om. Det er mig som mor, der skal begå mig i nye situationer. For mine børn er lige præcis der hvor de skal være. Ved at udvikle deres identitet. Imens øver jeg mig i  at give slip og finde alle de plusser der følger med lidt større børn. Som at de køber lækre lakridser til mig. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...