onsdag den 30. oktober 2013

Drømmestue


Et af de møbler vi virkelig burde prioritere at opgradere er vores sofa. Den er blevet sat i nye hjem og er vel egentlig husets mest brugte møbel. Alle, selv katten er glad for den. Stuens trofæ. Så hvis jeg vandt i den bloggerkonkurrence Boshop.dk har gang i. Ligger sofaen nr. 1.  Gerne denne super skønne sag i karrygul.


Isass bordlampen måtte gerne spred lidt gyldent lys, her hvor mørket udenfor byder til mere tid indendørs. Acapulco stolen fåes i sådan en skøn miniudgave, så mindsten herhjemme kunne få sin egen stol. Til opbevaring af alt lige fra tegnegrej til glemte lottosedler ville jeg gå efter de skæve, men skønne kommoder fra House Doctor.
Jo flere der er med, jo større gavekort. Happy go lucky. 

Selvportræt


Der bredte sig et dejlig smil på mine læber, da jeg så Evas selvportræt. Den der ubeskrivelige glæde som jeg får hver gang, jeg ser mine børn laver noget på egen hånd. At kunne genkende sit barn i dets egen tegnestreg. Vide at de med stor tålmodighed har siddet og lavet et lille kunstværk.  

mandag den 28. oktober 2013

Efterårsstorm


Jeg har ikke taget et eneste billede af stormen. Men jeg var der alligevel. Oplevede den. Den var netop på sit allerhøjeste da jeg skulle hjem fra et møde, og hente Eva i børnehaven. 
Lige bag mig væltede et træ - havde det bare været lidt før, var vejen blevet lukket af.  Væltede vejskilte, flagstænger og store plader som fløj gennem luften, som vejede de ikke mere end alle de blade, som igår ikke længere kunne holde fast på træerne.  
Jeg kom til at tænke på sidste gang jeg oplevede sådan en storm. I december 1999. Her blev jeg fanget med nogle medstuderende i et hus, hvor vi skulle have julefrokost. Al strøm gik. Det var også samme dag jeg havde fundet ud af, at jeg var gravid og ventede Jeppe. Så der er noget at hænge det op på. 

Igår var vi bare inde og lyttede til vindens rasende ridt gennem byen. Fotos og livebilleder var der rigeligt af, alle steder. Noget for stormturisterne.  Morer mig stadig over, at hver gang der er vildt vejr, får tv plantet en journalist steder, hvor de er lige ved at blæse væk. Mens deres moral er bliv indendøre. 
"Gør som vi siger, ikke hvad vi gør."  
Ingen stormfotos herfra. 

søndag den 27. oktober 2013

Lille kat




Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. 
Hvis er du, hvis er du?
Jeg er sgu min egen! 
Piet Hein

Findus som nu bor hos os, er både sin egen. Og en hel del vores. Godt det er en killing som kan lide børn. 

lørdag den 26. oktober 2013

Æblegele


Jeg har altid elsket æblegele. Så at have æbler, plukket fra ens eget æbletræ må betyde, at det skal have et forsøg at lave sin egen. Hvilket jeg har kastet mig ud i her til formiddag, mens Mads & Monopolet løste dilemmaer i radioen. Glæder mig sådan til det skal oven på et stykke brød. 


onsdag den 23. oktober 2013

Små successer




I år har jeg opnået at løbe lange distancer. Ved at intervaltræne ved siden af, har jeg skåret 7 min af den tid jeg kan løbe 5 km på indtil videre. Og jeg har knækket koden til strik.
Desuden er jeg blevet forelsket i efteråret. Det har taget mig 37 år. Lige pludselig lagde jeg mærke til alle de farver, som jeg ikke har været åben for før. Og fornemmet den renhed der er i luften. Så meget mere frisk.
Det er ikke kun om foråret der er noget i luften, for mig mere.

Husk at jeg har en fin like knap - hvis man ikke er til at skrive kommentarer : - )

mandag den 21. oktober 2013

Et lille hul i tjørnehækken/Tanker fra en teenagermor






Der er sket noget henne i teenager morens liv. Et lille hul i tjørnehækken. Jeg har fået en farvelkrammer og et kys ved toget. Af ham på 13. Det er noget tid siden sidst. Faktisk er der gået næsten 2 år siden han sådan henslængt sagde, at han ikke brugte det med at kysse og kramme mere.
Er glad for  at jeg har haft tålmodighed til at vente. Mødre med ældre børn har alle sagt til mig, at de kommer tilbage.  Nu tror jeg på det.  At der kommer noget igen. Måske ikke hver dag. Men små kram og andre glimt, som et lille smil eller tak mor. Jeg har løbet virkelig mange kilometer mens jeg har ventet. Har fundet ud af, at jeg tænker godt når jeg løber. Bedre end når jeg vasker op. Nogle gange tænker jeg ikke. Men jeg har fået vendt billedet lidt om. Det er mig som mor, der skal begå mig i nye situationer. For mine børn er lige præcis der hvor de skal være. Ved at udvikle deres identitet. Imens øver jeg mig i  at give slip og finde alle de plusser der følger med lidt større børn. Som at de køber lækre lakridser til mig. 


torsdag den 17. oktober 2013

En tur i Zoo









Blandt tigerer, manguster, tapirer, søløver, sæler pingviner og mange andre dyr, hyggede jeg mig med Eva i onsdags. Da Maja og Jeppe var små boede vi tæt på Zoo og havde årskort og var der ofte. Tænk nu er der så gået en del år siden og jeg synes der er sket meget i haven. Et plus er stadig alle de skønne legepladser. Hele Zoo var pyntet til Halloween, som gav en helt særlig stemning.  Det var Halloween af den hyggelige slags. Sjovt at noget uhyggeligt kan blive hyggeligt og rart.  God fredag til alle.   

tirsdag den 15. oktober 2013

Uge 42 #Efterårsferie








Har set så mange fine Høstmandalas på IG - så da vi var ude at samle kastanjer kom der alt godt fra efteråret i posen. Er stadig taknemmelig over det gode vejr der længe har vist sig udendørs. Og de smukke aftensolnedgange. Er vilde med mine løbeture ude i efterårsnaturen. Den rene luft og alle de gyldenrøde farver. Har ellers altid svoret at foråret er min favoritårstid. Lige nu er jeg vist blevet forelsket i efteråret.  I starten af ugen sendte jeg Maja og Jeppe med toget til jylland. De skal først til mormor og bagefter til deres far. Den unge fyr på 13 ønsker ikke at få taget billeder, det respekterer jeg.
Har nu kun 1 barn på matriklen og vi har lavet græskarmand. Uhyggelig forfra - hyggelig ovenfra.
Det er første gang i 3 år jeg har noget der minder om efterårsferie - der er virkelig fordele ved mit nye arbejde. Skal blot arbejde 3 dage!  Og har jo weekendfri.  Ved godt det for andre måske er en selvfølge - det med altid at have fri når man rammer fredag eftermiddag. For mig er det nye tider og jeg er slet ikke omstillet endnu. Det er så vildt, at telefonen ikke ringer og bimler med sms´er om vagter. På den måde føles de 2 dage hurtigt som 10 fridage. Kan mærke det gør noget godt for mig.

søndag den 13. oktober 2013

Den farlige dreng


Jeg har hørt om forfatteren til denne bog, gennem mit arbejde på en psykiatrisk afdeling. Han er nemlig psykiater. Boris Cyrulnik hedder han.
Og interesserer man sig lidt for hvad der gemmer sig af forsvarsmekanismer hos mennesket - en spændende èn af slagsen. For hvorfor er nogle mennesker beriget med en større psykisk modstandskraft end andre og hvad sker der når mennesker kommer sig efter et traume. Jeg synes det er spændende viden.
Selv siger han om bogen her, som blev til en biografi, at det havde han ikke forestillet sig. Jeg kan kun sige god læselyst. For bogen er ikke kun en selvbiografi - den besvarer også nogle af tingene om modstandskraft. Hvordan nogle overlever de utroligste ting.

En lille teaser
40 års tavshed.  Det betyder ikke 40 år uden indre dialog. Jeg fortalte ofte min historie til mig selv, men jeg fortalte den ikke til andre. Jeg ville gerne have talt om den. Jeg hentydede til den, jeg genkaldte fortidens begivenheder, men hver gang jeg lod et brudstykke af en erindring slippe ud, fik andre menneskers forbløffede, tvivlende eller ulykkeshungrende reaktioner mig til at blive tavs. For så føler man sig bedre tilpas ved at tie. Jeg ville så gerne have talt om det, men var det muligt bare at tale om det?

Hilsen fra læsefidusen.

torsdag den 10. oktober 2013

#Milk


Har fundet endnu en lampe - som ville gøre sig godt i hjemmet.  
 Elsker simple - enkle lamper med lækkert lys. 

onsdag den 9. oktober 2013

Like - knap

Endelig knækkede jeg koden...

Så nu har jeg fået en Like- Knap på bloggen.
Du er velkommen til at bruge den  ; )


Tak til Belladotte, hvor jeg fandt en fin vejledning.

mandag den 7. oktober 2013

Små efterårsfif #AVogel



Jeg drømmer om et efterår i zen.
Faktisk er der mange skønne ting ved denne årstid. Farverne. Gyldne. Sensommerbriser på eftermiddage, hvor solen endnu ikke er gået helt ned.

Og så kommer de sædvanlige små hakker i efterårsidylen, da skiftet i vejret ofte fører noget, som overhovedet ikke er zen agtigt med sig.... forkølelse og andre småskavanker.


Selvom vi prøver at spise varieret herhjemme og årstidens udbud af frugter og grøntsager, er jeg ikke gået uden om kræsne børn, så et lille tilskud i form af vitaminpiller, som ikke lige kommer fra drivhuset (smil) er faktisk helt ok.
Vi har fået lov at teste nogle særdeles skønne produkter fra A. Vogel  - #sundhedforhelefamilien
I e-bogen kan du hente mange flere fif og trick til hvordan hverdagen med småskrammer og efterårssnue kan gøres lidt nemmere. Blandt mine favoritter er Bioforce Créme, en alt-i-et creme som kan bruges til tør hud, sprukne læber, småskrammer og sår. Den virker lækker nærende i brug. Absorberes hurtigt. Og Biortomin både til voksne og børn er blevet taget godt imod her.  Dem til voksne måtte også gerne smage af hindbær.
På instagram under #Avogel kan du se flere fotos af.  Jeg hedder: sinestrange. 

Indlægget er sponsoreret og jeg har modtaget nogle produkter fra firmaet til test - foto, ord og tanker er mine egne. 

søndag den 6. oktober 2013

#Efterår #Fall #sensommerbrise


Totempælen skulle være en hilsen til naturens ånder. Weekenden her har budt på adsklllige skønne timer udendørs. Selvom solen fortsat sender sit bedste efterårshilsen er det så fantastisk, at se hvordan naturen derude ændre sig med farverne. Gør sig klar til vinter. Det sker bare helt af sig selv. År efter år. Jeg minder mig selvom at værdsætte det. For egentlig er jeg blot en lille del af noget stort. Tænker på Sensommervisen.

"Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
Går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik"


onsdag den 2. oktober 2013

Gode oplevelser i vente

For hende her. I lørdags var jeg nemlig ikke max pinlig mor - men suveræne mor, der efter 2 timers venten i noget internetkø fik fat i billetter til den 17. juni i parken. Og opfyldte et ønske! Her spiller 1D og min Maja er skudt i dem. Især én der hedder Harry. 
Jeg skrev en gang på en seddel, at jeg gerne ville give mine børn gode oplevelser. Ja, det vægter højere hos mig end mærkevarertøj. Vil hellere købe en billig vinterjakke og så kunne give noget andet i stedet.  
Glæden var så stor!! Så bliver spændende at se til sommer. Jeg skal med - og skal nok opføre mig ordentligt inde i parken som mor vedhæng.  Der er nok ingen fare for at jeg besvimer eller noget. Blink - blink. 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...