lørdag den 28. september 2013



Foto: Anders Møller

Endnu en septemberdag med skønt vejr. Fantastisk. Og vi har fejret at Farmor idag fylder 60 år.

torsdag den 26. september 2013

Fragment


Når man har børn i skole og børnehave møder man mennesker, man måske ikke ellers havde stiftet bekendtskab med. Fælles med en anden kvinde har jeg drenge i samme klasse og vores mindste piger i samme børnehave. Hvad jeg ikke vidste var at hun laver de skønneste smykker.  Har købt denne halskæde. 
Du kan se hendes flotte ting her fragmentbydittegren

onsdag den 25. september 2013

Tid til lys i mørket


Det begynder at være mørkt om aftenen når mindsten herhjemme skal have sin nathistorie. Faktisk har vi ikke fået sat en lampe op på hendes værelse endnu (JA, der har været andre projekter og man lærer at glæde sig over selv små ting, når man bor i et gør-det-selv hjem) Har tit haft kig på denne søde kaninlampe i boligmagasiner og på blogs hist og her.  Har nu også luret på, at den er på tilbud inde hos Jollyroom  : ) 



mandag den 23. september 2013

Grantræet



I en lidt anden version end den af H.C. Andersen.  Det 14 meter høje træ i vores have har ihvertfald fået mere end en enkelt juleaften på bagen. I weekenden gjorde vi et stort tigerspring på vej til at gøre det til vores have. Vi fældede træet.  Takket være den dygtige skovhugger står både drivhus og æbletræ endnu.
Det hårde oprydningsarbejde klarede vi igår. (Nu bare med en let smadret have) Kan lige klare at løfte min kaffekop idag : )

lørdag den 21. september 2013

                          Ynglingsstribe

torsdag den 19. september 2013

Stolthed varer for evigt #3


Har været ude på ruten. Den jeg har været så fokuseret på. Og jeg har gennemført. 10 km.  Det er rart bagefter. At have nået sit mål. Giver lyst og mod til at sætte nye mål. 
Der er røget  1,2 kg mere siden sidst. Jeg har haft hovedfokus på at gennemføre distancen og vægttab har været et trick til at kunne yde mere ift hastighed. Tror at min næste bedste ven må blive et puls ur.
Jeg er fuldstændig pjattet Chokoladebaren fra Nutrilett (smagen ligger i den gode ende), smoothie med nordic berries og tomatsuppen. Der er ikke noget at sætte en finger på. Kan dog se at æstetikken betyder meget for mit indtag af mad. De fleste af disse måltider er jo flydende kost.



Har været fedt at få denne mulighed. 
Pøj pøj til alle jer, som er på vej til at få opfyldt mål, drømme eller ønsker. 

onsdag den 18. september 2013

Forandringer og måder at tackle dem på.



September måned har været præget af en lille tænkepause samt en beslutning der krævede lidt mere end blot ja eller nej.  Siden jeg blev sygemeldt for snart 3 år siden på grund af en arbejdsskade har jeg brugt tons af ressourcer på at finde mig til rette med et job igen. Vil ikke klynke men set i bakspejlet er arbejdsmarkedet i Danmark opbygget lidt konservativt.  Den rigtige uddannelse, den rigtige alder og alle mulige andre klassiske faktorer vægter utrolig højt derude hos arbejdsgiverne.
Muligheden for at tage en helt anden uddannelse er lagt på hylden, da der var for mange ender som ikke kunne nå sammen.  Tænk sig nu er der gået næsten 3 år og jeg har ikke været kræsen. Har afsøgt muligheder og været vikar snart mange steder. Det tærer på nogle andre ressourcer at være vikar. Især over sådan en lang periode.

Så da oplevelsen af, at en større kløft mellem det jeg brugte tid på og det som betød noget for mig bare voksede, gjorde at jeg tog fat i mig selv. Mit job på en psykiatrisk afdeling har klart givet det mest positive med på rejsen. Tændt for min motivation, givet mulighed for at arbejde mere kognitivt og med mindfullness. Der var heller ikke de tunge løft som jeg efter skaden ikke kan varetage. Skønne kollegaer!
Men der var ansættelsesstop. Siden december sidste år har jeg arbejdet 2 steder. Holder sjældent ferie, nårr min familie har det og at være vikar flere steder har givet mange vagter og weekendvagter. På et tidspunkt var jeg oppe på 5 weekender i træk. Alt for meget! Og jeg ved at der ikke kommer nogle og siger tak hvis man ikke magter mere.
Mit fokus var meget på at vende tilbage til psykiatrien - men de faste stillinger lod vente på sig.
Så blev der en mulighed for at jeg kunne prøve en ny gren af mit fag. En mere administrativ måde at være sygeplejerske på samt at bruge min vejlederuddannelse for sygeplejestuderende. Og her kan jeg have fri hver weekend.

Tvivlen kom alligevel snigende for samtidig/nu blev der en fast stilling ledig - dog som fast nattevagt.  Hvad var så hintet, at gå efter det jeg hele tiden havde søgt, selvom jeg synes det er tortur kun at arbejde om natten? Eller vælge den hidtil ukendte mulighed, som klart vil give harmonere bedre med mine ønsker om at bruge mere tid med mine børn (inden de er flyttet hjemmefra), at få tid til mine fritidsinteresser og se mine venner.

Jeg har valgt det sidste. Træder lidt ud af min tryghedszone igen. I hvert fald når det gælder kollegaer. Skal lære nye mennesker at kende. Nyt stof. Til gengæld for jeg en større balance mellem familie og job. Fordi jeg har været lidt væk. Både fysisk men også ved ikke at være nærværende sådan en dag efter en travl nat, hvor kroppen bare ønsker ro og man kommer til at stirre lidt for længe på et tomt punkt.
Ansvaret for at finde den balance ligger jo i sidste ende hos mig selv.

Kender I også tvivlen? Og bruger i pejlemærker til at guide jer på vej i livet? Lad mig det gerne vide.





tirsdag den 17. september 2013








Åbne vidder, blæst i håret, bølgeskvulp og ro.
En efterårsweekend i Marielyst med grin, gode venner og børn er blevet nydt.




søndag den 15. september 2013

Et strejf af pink






Da jeg var 9 år fik jeg et (dengang) stort ønske opfyldt.  Et lyserødt værelse!  I mange år har det ikke været en særlig fremtrædende farve hos mig siden - men nu næsten 30 år efter begynder der at snige sig lidt fra den pinke farveskala ind hist og pist.

# Smukke Dahlia `er
# Hjemmesyet pude i liberty
# De fede pink cylindre på Evas værelse er fra Jollyroom
# Kattens madskåle
# Scoop fra Netto

tirsdag den 10. september 2013

09/12/13




September måneds portætter af mit "guld". Billedet af Eva, har Anders taget. Majas er et selvportræt. 

mandag den 9. september 2013

En vinder af Nutrilett.





Jeg har lavet lodder, lagt dem i en skål og den jeg trak op var dig.
Du er så heldig at have vundet produkterne fra Nutrilett.
Håber du bliver glad.
Du skrev  : Tror nok også jeg har et kilo eller 15 jeg skal af med fra Januar.
God kamp

De bedste hilsener 
Sine







An apple a day : )


Et lille potpourri af vores æbletræ, som det har foldet sig ud vinter, forår og nu efterår hvor vi kan begynde at nyde de skønne frugter af træet.  Er nærmest helt terapeutisk og magisk på samme tid at følge udviklingen dag for dag. 

En af favoritterne herhjemme med æbler er:
Æblecrumble

8-10 æbler
100 g smør (bliver bedst med rigtig smør)
120 g mel
40 g havregryn
100 g sukker
lidt kanel
cremefraiche eller skyr evt tilsat vaniliesukker

Skær æblerne i både og lave en smuldredej af alle de først nænte ingredienser.  Cremefraichen er som tilbehør.   Bages ved 200 g til den er gylden brun.


lørdag den 7. september 2013

En halv dag i himlen.



Jeg ved ikke med jer, men synes lidt ekstra skønhedspleje og omsorg for sig selv er dejligt, især når vejret skifter og der skal trækkes inden døre. Så har revet en dag ud af kalenderen og givet mig selv lidt efterårsforkælelse.



Fra top til tå, fra yderst til inderst, da god pleje også handler om det næsten ingen andre ser. Ansigt og krop får ofte mest opmærksomhed med cremer og toplækre produkter, mens underlivet måske får lov at passe sig selv. Hvis underlivet ryger ud af balance - har det faktisk betydning for velværen.  Jeg tror det er forbundet med rigtig mange følelser, hvad der foregår imellem benene på en kvinde og derfor opstår blufærdigheden. Det er de færreste (bortset fra nogle enkelte) som underholder kollegaer, venner og bekendte med detaljer om understellet.  

God fornøjelse med selvforkælelsen og vivag!
 Jeg har fået en gave med produkter ift dette indlæg. Ord og fotos er mine egne. 
For iø nogle utrolig hudvenlige produkter. Uden så mange dikkedarer. Meget, meget nemme at bruge. 

mandag den 2. september 2013

Det begynder at ligne efterår





Egentlig helt dejligt med lidt efterårsregn ovenpå den fremragende sommer, der har været.  Var skønt at kunne tænde stearinlys om morgenen igen og farverne derude er skiftet - så smukt!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...