søndag den 31. marts 2013

Bits & Pieces







Håber alle har haft en skøn påske derude.
Lidt godt og blandet fra de sidste par dage. Lidt af det hele. Kigger efter en god lagkageopskrift i Signe Wennebergs skønne bog "Kom Sammen", og overvejer (kun måske) at skifte brunsvigeren ud med lagkage, når fødselsdagene begynder i maj herhjemme. Nogen bliver 4 og en anden bliver noget i 35+ segmentet.....
Og så har jeg vundet hos Tusindfryd.   Jubii - mit held er vendt. Har simpelt hen deltaget i så mange Give Aways i 2012 og været bedst på nitte sedlerne.
I øvrigt var de virkelig gode - påskeæggene fra min mor og (Frellsens) Kan varmt anbefales.

lørdag den 30. marts 2013

Sommertid


Det er faktisk i nat vi skal stille uret frem. Forventer derfor at scenariet udenfor er fri for sne i morgen tidlig. Basta Bum!  Ved at nogle føler det, som et stort slag, at miste 1 time af nattesøvnen ud i det blå. Da jeg er på nattevagt (igen-igen) ser jeg positive ting i, at jeg har før fri : )



torsdag den 28. marts 2013

Sanseudstilling/ Brandts 2013

Følehorn og Tankespind.

Vi. Som i jeg og børn. Store som små. Har brugt nogle timer på Brandts i Odense. Sanseudstillingen har de hvert år. Den skifter. Har været der en del gange med Maja og Jeppe andre år. 
I år består udstillingen af noget, som ligner en kæmpe legeplads. Den skal indtages i strømpefødder. Vi kunne fare vild i en rød labyrint, glide ned af en brandstang (og det blev gjort x mange), gå over en bro af glas (hvorfor er små børn bedre til det end voksne???) eller lugte i skuffer. 
Udstillingen er åben indtil 12. maj 2013 - hvis du er i nærheden og skulle få lyst : )




PS. Ja, det er Instagram fotos og du kan følge mig, hvis du har lyst. Hedder sinestrange : )

onsdag den 27. marts 2013

Har været så heldig at gøre en god handel fra Mette.
Et skønt menneske, som jeg har siddet til adskillige forældremøder og klassearrangementer med.
Nu bor hun igen i det jyske, hvor hun kommer fra. Jeg håber på et gensyn og gerne i Århus : )

Mette har en super skøn blog Differentia (det var en tilfældighed, der gjorde at jeg fandt ud af vi begge bloggede)
Du skulle tage at kigge forbi : )




mandag den 25. marts 2013

Mere forår i sigte.


Vi har taget hul på påskeugen. Og selvom sneen nærmest er limet fast ude på fortovet. Skinner solen! Jeg ser forårsfarver alle steder og det er FORÅR nu - jo det er det.
Eva og jeg har brugt et par timer i skønt selskab i formiddags. Tænk at der snart er gået 4 år i den mødregruppe. Har været et heldigt asen når det kommer til mødregrupper. Både den første jeg kom i for 13 år siden og den jeg mødte med lille E på armen.
Nu ville det jo være fedt, at kunne melde sig i samme klub, som alle dem med 10 dages påskeferie. Sådan ser mit arbejdsliv bare ikke ud. Så det er godt, at kunne få mest muligt ud af fridagene - klarer nok mine 4 nattevagter henover påsken, hvis vejret og dagene fortsætter i samme dur : )
Bring on the good things!

lørdag den 23. marts 2013

Anne Bundgaard Give Away


Jeg har sådan glædet mig til at sætte gang i denne Give Away. Kender du Anne Bundgaard?  
Hun har en helt fantastisk streg. Jeg  har flere af hendes små illustrationer. Nogle hænger i ramme, andre har gjort glæde, når de blevet brugt som postkort til en dejlig veninde.
Anne Bundgaard har sagt ja til at ville glæde én af jer med nogle af hendes skønne kort. 




Alt du skal gøre er at lægge en kommentar for at deltage. Du skal være tilmeldt som fast læser via bloglovin. Har du lyst til at dele, bliver jeg glad men det giver ikke ekstra lodder. 

fredag den 22. marts 2013

Nyt hjem



Jeg går og hedder Sine - tralalalej
Jeg bor (snart) i nr. 25, det lille hvide hus

Det er her der arbejdes for tiden. Huset vi flytter ind og og som skal være vores nye hjem.
Det er et hus med sjæl. Og minder. Fordi det har været A´s familie som har boet her før. Derfor er det et hus, hvor der følger lidt historie med. Nu skal det så være vores nye hjem. Vi og især A bruger mange timer for at renovere og gøre det indflytningsklart. Det var sejt, da vi stod mit i alle lagene af tapet der skulle ned. Alt blev bare grimmere og grimmere. Nu hvor der er kommet nyt tapet og maling er begynt, kommer glæden ved strabadserne. Vi kan begynde at se rummene for os.
Der er stadig store projekter tilbage og nogle af dem kræver håndværkere. Så der kommer helt sikkert mere om processen på bloggen : )
Bag huset gemmer sig en skøn lille have. Med drivhus. Æbletræ og Terasse. Skal blive så godt med grillmad i egen have!
Skal lige lære haven at kende. Ved virkelig ikke ret meget om have. Så sidder og ser haveprogrammer og læser fede havebøger af Signe Wenneberg. 
Tager gerne imod tips hvis nogle kender en HaveBlog ; ) 

torsdag den 21. marts 2013

Made by my children.



Det sker. Af og til. At de kommer hjem med ting de har lavet. Mine børn. Her er et lille udvalg. De 2 ældste er især produktive i håndarbejde i disse år. Selv Jeppe. Som egentlig troede håndarbejde var noget med at arbejde i træ, som han havde glædet sig til. Faktisk mente han ikke det med at sy, ville være noget han nogensinde skulle bruge til noget.  Uanset hvad de kommer med, bliver jeg glad og varm om hjertet.
Prøver at finde plads til tingene, så det ses og bruges. Føler mig heldig at have så kreative børn.

onsdag den 20. marts 2013

Dit og dat på en onsdag.








Det er hvidt derude. Med endnu mere af det hvide dalende ned. Sig mig Frk. tø, hvor er du henne? Kom og smelt sneen igen. Imens er jeg trukket inden døre og leger det er forår ; )  Og påske lige om lidt.  Har pakket en gave ind i anledning af en ganske særlig dag, for en pige jeg kender.  Posten er kommet gennem sne og slud, med Majas nye forårsjakke fra PompDeLux.  
Og så kommer der snart en skøn Give Away - så hold øje! 

lørdag den 16. marts 2013

De ville klæde mit nye hjem : )



Er fuldstændig vild med qb-stagen!   Hængesofaen har jeg faktisk - den har bare "boet" i min fars have de sidste år, hvor vi har været uden. Bliver et dejligt gensyn : )

Lampe fra Finnsdottir - Flower sofabord fra WernerLarsen .

Og STOR tak til dem af jer som har taget imod min invitation ; )  Hav en dejlig lørdag.

torsdag den 14. marts 2013

Invitation til dig



Har fulgt med hos Helle.  Der sker ting i fremtiden, som især berører bloglæsere som læser via Google Reader. Derfor min invitation. 

onsdag den 13. marts 2013

Blandede bolcher






Gør et hus i stand - mens et andet pakkes. In between homes må være et begreb som dækker bedst. Har alligevel taget lidt forårsstemning ind i hjemmet som forlades : ) Jeppe har syet en ugly doll lookalike mens egne projekter vist først bliver når alt det med et nyt hjem er på plads. Hav den dejlig dag.

mandag den 11. marts 2013

Retro køkkenmaskine.







Har længe prøvet at spare sammen til en køkkenmaskine / røremaskine. Så kommer der en tandlægeregning, et barn der skal have nye briller, you namet it. Og dejen er fortsat blevet rørt i hånden.
Til mit held var der en Kenwood (godt nok af ældre dato) som fulgte med som inventar i vores nye hus.
Det fede er at jeg stadig kan købe tilbehør til den. Så selvom den ikke designmæssigt er lig den kitchenaid jeg drømte om, er jeg solgt!  Nu får den lov at komme ud af skabet. Den er altså blevet pudset, poleret og rengjort, så pletterne på fotos er slitage og afskallethed. Men jeg kan leve med det. Har et smil på læben hver gang jeg tænder den. Den har allerede rørt dej og fars til græske frikadeller. Tænker at piskeriset skal afprøves til marengs. Mums.

søndag den 10. marts 2013

03/12/13






Den ældste fanget i et glimt under samvær med venner. 
Den mindste som glæder sig til at se sin kusine for første gang.
Den store pige som er glad ovenpå 2 dage på gymnastikgulvet. Det er første gang hun har været med i konkurrence. 

fredag den 8. marts 2013

Kinder Æg




Jeg er vild med kinderæg! Det kan godt være det er mest trendy at spise mørk chokolade men jeg kan godt lide denne kombination. Synes kinderægget er helt undervurderet. Drømmer om at overraskelsen bare er endnu et kinderæg indeni. Ligesom de russiske dukker.
Vidste I at der findes en kinderægforening i Danmark. For dem som samler på legetøjet. Og de har meget af det! Jeg spiser så kun chokoladen....hmm. I USA er ægget forbudt, da legetøjet indeni udgør en kvælningsrisiko.  Du får en bøde, hvis du smugler kinderæg med til staterne.  Det lille æg blev lanceret i 1972 og er altså 40 +.

onsdag den 6. marts 2013

Forår i sigte


Var slet ikke klar over at jeg havde savnet det så meget! Bliver sjovt at se hvad der mere gemmer sig i vores nye have. Første have (i mange år). Godt nok er udsigten smuk på 2. men der vokser altså ingen vintergækker på altanen. Hver bolig, sine glæder : )

mandag den 4. marts 2013

Pillow.






Har været så heldig at komme i besiddelse af nogle gamle duge. Den ene er nu forvandlet til en kæmpe pude 70 x 70 cm. Er blevet ret godt tilfreds ; )  Nu vil jeg nyde solen, foråret og mandagen.

fredag den 1. marts 2013

og dagens lys bryder frem.

Foto lånt på google.



Det er 1. marts. Og FORÅR udenfor.  Må knibe mig i armen!! Var ude at løbe imorges og havde det næsten som, når køerne kommer på græs. Sikke godt det føles.  I ugen der er gået kom der en lille fin kusine til verden : )  Hav en dejlig forårsfredag.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...