onsdag den 29. august 2012

Kompasset

Jeg tror problemet er at jeg ikke tager stilling
man skal tage stilling for at tage plads
og jeg har alt for travlt.

Hvilken vej peger kompasset VIDERE HERFRA?
Jeg har på det seneste stødt panden mod en mur igen og igen og igen. Ikke i alle sammenhænge. Er jo faktisk blevet ret god til at holde motivationen til at løbe. Denne mur er i forhold til det usikkerhedsmoment der ligger i, at jeg stadig ikke aner hvordan verden ser ud jobmæssigt, når mit vikariat slutter.
Ulempen her er, at jeg er begyndt at tro på de mange x nej jeg har fået de sidste 2 år. At jeg ikke kan noget eller opnå noget.
Det kan være lidt af en øjenåbner at se og erkende sine dårlige vaner, begrænsede tanker og ikke mindst sårede følelser. Det giver så meget power at vide at jeg/vi selv kan gøre noget for vores udvikling, men det er ikke altid lige nemt.
Jeg vil bare gerne forandring og ny udvikling.
Jeg tror på muligheden for at føle indre flow, lykke og succes.
Det lyder så skønt og nemt, men indimellem er det bare pisse svært. Det er det bare! Mest fordi jeg ikke afprøver nye tilgange til det vi ønsker at ændre.

Faktisk ved jeg godt hvor mit kompas vil pege hen og nu vil jeg følge den. Hvem siger vi alle skal tage den store lige hovedvej i livet. De små sideveje og genveje kan sagtens have ét og andet at byde på.  At der så ikke er så mange publikum på sidevejene til at heppe og give skulderklap, so be it. Rosende ord kan få alle til at vokse, hvilket er også er helt fint – det ændrer vores tilstand her og nu. Men det ændrer bare ikke noget på den lange bane, da det altid bare vil være et fint dække af det ting vi ikke får dealet med, som gemmer sig under overfladen.
Jeg har brug for at holde fokus  mod min retning. Vel vidende at jeg selvfølgelig kan blive slå. Første skridt bliver at sige højt hvad jeg har fokus mod. Stole på mig selv.

Af den grund sidder jeg i her ved tastaturet og prøver at finde den vej, der bedst kan støtte mig  fremadrettet mod mine mål – lige nu er det arbejdslivet der er i fokus. Det kunne også have været et mere personligt perspektiv.Nogle gange er der brug for en plan, at man har noget at holde sig til. Ellers er det umuligt at stå stærk i stormen alene, så længe.
Det er blandt andet derfor jeg vælger at dele tankerne her på bloggen. Hvem ved. Måske sidder der én  som kan bruge tankerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...