lørdag den 30. juni 2012

Kan du gætte hvad dette skal blive til ?


Som rigtig gættet er det et tørklæde. DIY findes hos denne skønne kvinde : ) 

fredag den 29. juni 2012

torsdag den 28. juni 2012

Ny pung.


Blev inspireret i blogland til en ny lille pung. Med den fede detalje at der er plads til min telefon i. Kan ikke huske hvor jeg faldt over den - dog er købt på Etsy. Se mere her.

onsdag den 27. juni 2012

Smag med holdninger.

Hvert år den sidste weekend i juni, holdes der kulinarisk marked i min by.
Der er fyldt med stande, hvor det ene lækkeri efter det andet indbyder til at blive smagt, mærket og duftet.
Hele arrangementet er for at fremme den gode madkultur, lokale produkter og kulinariske oplevelser.
Det er altid en oplevelse. Da der er trængsel i teltene måtte kameraet blive i lommen på min tur rundt.
I år havde jeg A med som især faldt for de mange spændende øl.



tirsdag den 26. juni 2012

Kitsch

Fuldstændig fyldt med uøkologiske ting - men datteren måtte eje den. Den smager ganske rigtig af Coca Cola. Kys mys : )

søndag den 24. juni 2012

Midsommer

Nu er den her. Med de lange lyse nætter og den skønne tid med jordbær, nye kartofler og asparges. Blomster i håret. Alt i alt en aldeles pragtfuld tid som forhåbentlig snart kan bruges ude i det fri. (Sidste sommer bød på rigelig regn)

Herhjemme har vi fundet en fælles interesse for at smage nye øl. Igår smagte vi denne er fra  Brew Dog og er en IPA, læg mærke til den selvfede tekst: We don´t care if you don´t like it,
Klatreevnerne udforskes dagligt.
Blomster i fuldt flor.

fredag den 22. juni 2012

I hopla


Selvom vi ikke har egen have på matriklen - er det fedt at kende de steder i området hvor der kan bruges energi ude. Og græsset er der nogen andre som slår : )  Glæder mig til at vågne til en friweekend imorgen. Der er fødevaremarked i min by. Håber at slå et smut forbi.

tirsdag den 19. juni 2012

Weekend på en onsdag


Der har været drøn på den sidste uge. Med nattevagter og 3 x sommerafslutninger for alle børn på matriklen. Logistikken er gået op og da jeg har haft weekendvagt med overarbejde glæder jeg mig nu til at "have" weekend imorgen : ) Modtog endda igår en sød sms fra skøn veninde, som vil invitere mig ud imorgen. Det glæder jeg mig til, efter morgenløbeturen er ovre.
Så er der noget andet jeg har tænkt over. Det dér fodbold. Tør næsten ikke sige det højt. Jeg er fuldstændig på sidelinien, på bænken. Det siger mig ikke rigtig noget - selvom resten af DK har en fest og ved alt muligt om bold lige pludselig. Kunne egentlig være rart at feste med - men nu hvor vi ikke vinder EM (ja, lidt har jeg hørt) kunne der måske blive plads til noget andet i tv.

søndag den 17. juni 2012

Hjælp til blogspot søges.

Af en eller anden grund kan jeg ikke få svar muligheden til at virke. Synes jo det er ganske fint at kunne svare til en kommentar. Der sker bare absolut intet, når jeg trykker på "svar".
Kan du hjælpe mig?

lørdag den 16. juni 2012

Har omsat nogle af fødselsdagspengene til nye, skønne sommersandaler.
De er tilmed behagelige at have på. Så dem faktisk i et Lime blad (gratis i netto). Producenten er Teva, som laver trekkingsandaler. Ikke just noget jeg forbinder med hæl. Men det er der på disse og comforten gør, at jeg sagtens kan have dem på, på job og stadig løbe til alarmer.



torsdag den 14. juni 2012

For noget tid siden tabte jeg min telefon ud af lommen ved et uheld. Efter at have hilst på brostenene var den ikke til at redde. Og ganske ærlig temmelig upraktisk i brug : (


Nu har jeg fundet mig et nyt telefonbekendtskab. Synes mange af modellerne er enorme. Eller er det bare mig.  Når ikke telefonen kan være i ens hånd eller lomme for den sags skyld?
Indtil videre er Samsung og jeg et godt match : )

onsdag den 13. juni 2012

Krimitid. (Boganmeldelse)



 For noget tid siden var A´s mor hurtig til at låne mig en krimi hun lige havde læst.
’Jeg er ikke her’ hedder den og hvis du ikke ved hvad du skal læse i sommerferien, så kast dig over denne spændende krimi.

Den foregår i midten af 80’erne. Helt præcist sommeren 1985. Den historiske tidslinie er grundig researchet og gør rammen for historien lige så fantastisk. På et tidspunkt er de i Berlin. En by jeg selv lige har besøgt (med bogen under armen) - forskellen er at i 1985 var muren ikke revet ned.  

Bogen starter midt i en 80’er fest,  så enhver, der var ung dengang. 
Anne Linnets ’Glor på vinduer’ er musikken der danses til  på Café Victor midt i København, da vi møder en af hovedpersonerne, politikvinden Anita.
Efter en lang nat kaldes hun ud til et tilsyneladende sadomasochistisk-betonet drab på en ung kvinde, som hun har mødt samme nat.

Sammen med de to andre hovedpersoner og politimænd, Erik Rohde og Ole Larsen står hun nu overfor

en kompliceret historie, der involverer PET og trækker spor til det delte Berlin, til Skåne og til det borgerkrigshærgede Beirut.


Ved siden af sagen folder de tre personers sorger og glæder sig ud.  Her er det glædeligt gået op for mig, at bogen er en del af en serie, hvor der findes 2 forudgående med samme hovedpersoner. Jubii, så er der også krimi til mig henover sommeraftenerne.

Nysgerrig for mere? Så prøv dorphpasternak.com





mandag den 11. juni 2012

Før/efter

Stolen har fået en makeover, da den skal bruges lidt endnu. Er fuldstændig verliebt i den røde farve.

lørdag den 9. juni 2012

Sprogherligheder.

Kender du en Frikadille? Den kan spise dig i håret . Stadig ikke med? Så skal jeg fortælle dig, at det en krokodille.  Der ryger så mange herlige sprogfinurligheder gennem luften herhjemme dagligt.
Forleden fangede A hende med video, hvor der blev læst Totte Bager. At høre hvor meget hun får med af betoning når vi har læst, er vidunderligt at høre. I hendes version optræder der et piskesmør en del gange.


 I børnehaven bliver der også genfortalt lege og sange og alle de andre indtryk. Så vi leger meget " lille hund, nogen har taget din kø´bben". Hun synes det er lige fantatisk selvom undertegnede synes det er en meget lidt overraskende leg med kun 2 deltager.

Eller hendes argumenter hver gang vi når hjem (bor på 2. sal) om "åh alle de mange trapper - mine ben er gået i stykker" - dog ikke mere end de er friske når entredøren nåes : )
Hun har også fanget essensen af at nogle gange er hun stor og så må man meget jo, som at kigge i søsters smykkeskrin (som bestemt er ikke enig) selvom E siger at man passer på når man er stor.
og andre gange er hun bare lille bitte, som ikke kan gå i brusebad "fordi jeg er lille jo". Hun kan slet ikke være i badekarret mere!


Når hun vågner om morgen er det for det meste med sunshine humør. "Go´morn, har du sovet godt" hun hjælper med at dække bord og finde livretterne frem og de rigtige skeer. Ja, det er en videnskab uden lige. Skal være nogle helt bestemte åbenbart. Har ikke overskud til at sætte mig ind i hvad det går ud på. Da hun har smidt bleen følger hun gerne os andre på toilettet og jeg er åbenbart ikke blevet for voksen til at blive holdt i hånden .... : )
Da E jo har to skønne, ældre søskende som der kan lures gode vendinger af fra kommer der også andre sætninger ud af munden, som "årh for hellete" og ord hun slet ikke ved hvad betyder. Eller egentlig skal vide.






fredag den 8. juni 2012

torsdag den 7. juni 2012

Vejrudsigten

For idag byder da mest på at datteren hiver den skønne striktrøje frem fra skabet.

onsdag den 6. juni 2012

Små ting.



1: Kæde lavet af børnehavenbøllen. (For nu er hun blevet lidt fræk og har været smidt ud af bamseværkstedet) Kan man det??
2: Små stjerner på min ellers lidt kedelige jakke.
3: Lille skønt postkort der har krydset min vej.

mandag den 4. juni 2012

Et lille stykke himmel.





Ikke langt fra hvor vi bor, findes et lille stykke af paradis. sådan føles det i hvert fald på de dage hvor solen titter frem og altanen kan skiftes ud med Lille Eng.

lørdag den 2. juni 2012

Ølkage og gæster.

 Skønne små håndklæder fra Oldemor A : ) Hun gav os en hel pose fuld af "guld" hvor disse var i blandt.

A havde et ønske om at jeg skulle bage en helt bestemt sag han havde smagt. Ølkage. Så der blev købt ind og bagt. Det kan anbefales. Så deler lige opskriften. Er bedst på en af de kølige dage og med smør på.

1 hvidtøl
500 g farin
500 g mel
1 tsk nelliker (stødt)
1 tsk ingefær
2 tsk kanel
1 tsk natron.
Opløs farin i øl, sigt resten af ingredienserne i og pisk sammen. Bages ved 185 grader i 60-70 min. 
Nemt, ikk´da !!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...