torsdag den 3. november 2011

Nu det nok!

Forestil dig, at du kommer ind i et lokale tirsdag morgen kl. lidt i otte. Pladsen du har siddet ved er ryddet og der står flag på bordet. (Du ved godt du ikke har fødselsdag). Med et spørgende blik søger du en af de 2 kvinder du har siddet i samme lokale med de sideste 4 uger. Den ene kigger væk, den anden siger lidt for humoristisk "Ja, du kan vælge at gå over at sidde i et andet lokale alene, eller kæmpe om en computer med læger og sygeplejerske". Du er ikke blevet informeret om at der starter en ny "rigtig" medarbejder idag. Heller ikke selvom du var der hele mandag og det sagtens kunne være blevet nævnt. Du får også at vide, at de nu vil fejre det med kaffe og rundstykker - du er dog ikke inviteret, da du lige kan passe telefonen imens.

...................
Dette var min virkelighed i tirsdags og nu vil jeg ikke tie stille længere. Mine oplevelser gennem mere end et år på grund af en arbejdsskade, har taget nye dimensioner. Denne mangel på respekt for mig som menneske var for meget. Og helt unødvendig!
Jeg er en ganske almindelig (og normal)  person, som har været ude for en uforudsigelse hændelse, som endte i en sygemelding. Oplevelsen med social- og beskæftigelsespolitiken her i landet har trukket tænder ud. Havde ikke forestillet mig at komme så meget i klemme i systemet. For mig har det handlet om at vise, jeg sagtens kan være selvforsørgende. Intet har kunne lade sig gøre. Sådan har det været siden slutningen af oktober 2010. Bliver især ramt, når personer ala Joakim B. Olsen mener at man er selvforskyldt i sin situation.
Tilbage til tirsdag. Da de var gået til kaffe, kom der en og stillede mig et meget normalt spørgsmål "Hvordan går det?". Vi får det alle dagligt og regner mest med et "Godt" til gengæld. Denne gang udløste spørgsmålet bare gråd hos mig. Frustreret over at være havnet i  en lortesituation i livet, hvor jeg ingen rettigheder eller selvbestemmelse har. En fremtid der ligger uvis hen, uanset hvad jeg kommer med af gode forslag. Jeg gik hjem. Og jeg vender ikke tilbage.
Grunden til at jeg befandt mig her er, at min arbejdsplads som sagde mig op på grund af den lange sygemelding, så mulighed for som et plaster på såret at se om jeg kunne omplaceres. Jep, jeg er inde for det offentlige. Hvad jeg ikke er blevet fortalt er at det faktisk ikke ender med en stilling. Skal vi ikke bare kalde en spade for en spade. Jeg er en god gratis arbejdskraft. Især i oktober, hvor de manglede personale og hvor det var ih-så-skønt at jeg ikke skulle have efterårsferie med mine 3 børn.
Men de mennesker man møder, bestemmer selv hvordan de møder folk. Der er ingen der behøves at behandle mig som et andenrangsmenneske.


Situationen var drøn ubehagelig og dråben som fik bægeret til at flyde over. Jeg har taget et stort skridt nu. Har nu raskmeldt mig med skånehensyn. Men hvor er det trist, at systemet er indrettet sådan!! Jeg tager gerne ansvar for min fremtid. Nu har jeg da ret til en feriedag igen.
Hvordan ville du have reageret? Jeg vil lige nævne, at jeg dog fortalte hvorfor jeg var ked af det. De undskyldte det med, at de jo ikke kunne byde en ny medarbejder, ikke at have et sted at sidde. Ja, men godt mig - hende vi ikke behøver forholde os til. Selvfølgelig kan de have en pointe - men de kunne have sagt det i løbet af mandagen, eller i de 4 uger før. Så kunne jeg have mødt op i et afsides lokale og i det mindste være blevet budt med til kaffen. Eller jeg kunne have budt ind med en idé til hvordan problemet kunne løses. Ikke at min situation generelt ville være ændret. Men så havde de behandlet mig med en lille smule respekt trods alt. 

Det er første gang jeg deler dette ud i et større forum. Jeg har sagt nej til et interview, fordi jeg mest ønskede at være anonym. Men nu er det nok! Jeg behøver helle ikke stoppe med at drømme.

10 kommentarer:

  1. Puha det lyder bestemt som en ubehagelig situation og måde du er blevet behandlet på! :(

    Uanset om du er der "som gratis arbejdeskraft" eller ej, så synes jeg godt lige de kunne have haft snakket med dig. Er ked af det på dine vejne, og forstår din frustration. Æv at det skal være sådan!

    SvarSlet
  2. Nej nej nej..... det kan man da ikke! Sidder helt med kuldegysninger. Det er da vist bestemt ikke et sted der er værd at blive.

    SvarSlet
  3. Shit jeg ville sgu også være frustreret over at være i sådan en situation. Hvor er det en træls situation. Pøj pøj og al mulig held og lykke fremover :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det bare grumt! Jeg bliver så harm på dine vegne!

    SvarSlet
  5. Jeg ville have reageret lige sådan! Være blevet ked af det og frustreret!! Godt du siger stop. Og jeg håber dit skridt videre kan blive til noget godt for det. Jeg håber du vil finde et sted hvor der er respekt nok til alle!! Husk at det der ikke slår os ihjel, gør os stærkere! Kærlige tanker herfra!!

    SvarSlet
  6. Groft! Du har helt ret, sådan er der ingen der skal behandles! Ingen! Alt mulig lykke til. God karma herfra. Kh Lene

    SvarSlet
  7. Kære Sine! Du har i lang tid kæmpet og været positiv til trods for lortebetingelser, godt du har sat en grænse nu. De skulle ha' sådan et spark!
    Skal vi måske ses i næste uge?

    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet
  8. Tusind tak for de fine kommentarer. Som bekræfter mig i, at det er ok at sige fra.

    Mette, hvordan passer tirsdag formiddag?

    SvarSlet
  9. Hej Sine
    Ja selvfølgelig er det ok at sige fra - der er grænser for hvad man skal finde sig i! Og deres opførsel er da helt urimelig - kunne de slet ikke se det?!
    Godt du sagde stop - håber tingene kommer til at gå lidt mere din vej i fremtiden..
    God søndag..

    SvarSlet
  10. Hej Sine :-)

    Jeg er lige stødt på din blog, fordi du har meldt dig som fast læser hos mig. Tak for det :-)

    Den behandling du har modtaget, er virkelig meget respektløs. Og jeg synes på ingen måde, at deres argument holder vand! At ville det godt for en ny medarbejder, gør det ikke ok, at stampe på en gammel.

    Jeg var blevet så vred, og havde også klaget over behandlingen. Det mindste man kan forvente, er vel for pokker en smule respekt og et ordentligt varsel.

    Det provokerer mig dog en anelse, at du gør noget ud af, at fortælle at du er normal. Nu er jeg selv førtidspensionist pga. en psykisk lidelse, så man kan vel sige, at jeg har papir på ikke at være det ;-)
    Men det gør mig jo ikke mindre fortjent til, at blive behandlet med respekt.

    Men som du kan regne ud, har jeg også været rundt i systemet, og dét kræver sgu at man er stærk...for hold da op, det er ikke småting man udsættes for, og skal kæmpe imod :-(

    Som dig, bliver jeg også frygtelig provokeret og ramt af udtalelser, som dem vi har hørt fra Joakim B. Olsen. Det er simpelthen uvidenhed og fordomme der står i kø hos ham. Han skulle helt ærligt skamme sig.

    Jeg håber at det går, selvom du har valgt at raskemelde dig med skånehensyn. Men husk, at du skal passe på dig selv, og at du altid kan sygemelde dig igen - også selvom det er en kamp.

    K.H June

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...