fredag den 1. juli 2011

Slotsbesøg

Maja har længe ønsket at se Egeskov Slot indeni. Hun har været der hvert år med skolen ude i parkerne. Så det blev en pigetur og en del af hendes fødselsdagsgave (hun bliver 9 imorgen jo!)

Inde på slottet står "Titanias Palads". Jeg så det engang for mange år siden i Legoland og kan huske hvor betaget jeg var. Vi brugte næsten en hel time på at gå og studere de mange miniature detaljer! Virkelig fantastisk! Det tog den gode Sir Nevile 15 år at bygge dukkehuset til hans datter.Der siges at maleriene på væggene i dukkehuset er ægte, der er servanter med ægte fransk porcelæn, en trone med safirer og rubiner, ægte bøger i miniature udgaver. Der er endda en lille gæstebog, hvori den engelske dronning og Charlie Chaplin har skrevet i.  Desværre var de næsten umuligt at tage billeder igennem glasset.

Vi fik også set lidt andet, faret vild i en labyrint, købt ind i en gammel købmandsbutik og set at hinkesten fra min egen barndom er kommet med på legetøjsmuseet ...øhhh. Sidst men ikke mindst fik vi hentet lidt inspiration til vores første campingtur ever i en meget fin udstilling. Retro überalles : )





1 kommentar:

  1. Ih hvor hyggeligt. Kan huske hvor betaget jeg var af det kæmpe dukkehus da jeg så det som lille i legoland :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...